Holbæk Motorfabrik

Af arkivar Sanne Rasmussen

Grundlæggeren Frederik Dahlgaard, som firmaet i dag er opkaldt efter, kom i 1905 cyklende til Holbæk – efter sigende hele vejen fra sin hjemstavn på Mors i Nordjylland. Siden 1895 havde han arbejdet på hhv. Galtrup og Aars maskinfabrikker og var blevet udlært som maskinist og smed. Nu havde han – i en alder af 23 år – besluttet sig for at starte sin egen virksomhed og var på udkig efter det rette sted at gøre det.  

I begyndelsen af 1900-tallet var Holbæk en spirende industriby, og vest for selve købstaden – i området mellem den nuværende Kalundborgvej, Valdemar Sejrs Vej og Lundemarksvej – var der ved at etablere sig et industrikvarter med bl.a. Holbæk Amts Andelssvineslagteri og Holbæk Tagpap- og Cementvarefabrik (senere Hotaco A/S). 

Dahlgaard købte et stykke af cementvarefabrikkens jord på Søndre Banevej – den grund, der i dag har adressen Erik Menveds Vej 15. På grunden stod der et vognskur, som i begyndelsen dannede rammen om fabrikken med værksted i den ene ende og beboelseslejlighed i den anden. Den fulde arbejdsstyrke var på fem mand, og ud over at varetage selve håndværksarbejdet, kørte Frederik Dahlgaard land og rige rundt for at indsamle ordrer. 

Allerede i 1906 måtte fabrikken udvides, og der kom løbende flere tilbygninger til, indtil man i 1915 rev de gamle bygninger ned for at bygge mere tidssvarende faciliteter. Bl.a. opførtes den karakteristiske hvide bygning, som kom til at beklæde grunden helt frem til, at virksomheden flyttede til Spånnebæk i 2007.  

Et gennemgående kendetegn for Holbæk Motorfabrik var evnen til at omstille produktionen efter den skiftende efterspørgsel, som samfundsudviklingen bragte med sig. 

Produktionen var i starten fokuseret på vindmotorer med tilhørende tærskeværk og kværn. På dette tidspunkt var det et must for alle større gårde at have egen vindmotor – altså en lokal vindmølle – til at drive de nødvendige maskiner. Lidt senere kom også produktion af vandsnegle til, og fra 1909 begyndte fabrikken desuden at fremstille petroleumsmotorer.  

Under 1. verdenskrig blev det svært at skaffe olie, og vindmotorerne blev derfor igen fabrikkens primære produkt. Ved krigens slutning i 1917 begyndte elektrificeringen for alvor at få stor udbredelse, og fabrikken satsede da i højere grad på elektrisk drevne stenkværne og transformatortårne til højspændingsværker. 

Men det nok vigtigste produktionsskifte kom i 1923. Frederik Dahlgaard så, at der var et stigende behov for at kunne pumpe vand. Hidtil havde man optaget grundvandet ved hjælp af vandsnegle, men øgede krav til hygiejne og en øget befolkningstilvækst gjorde, at nye metoder måtte udvikles for, at vandforsyningen kunne sikres ind i fremtiden. Dahlgaard kastede sig derfor over at udvikle et nyt alternativ, og snart havde han designet en automatisk stempelpumpe, som fik navnet Hydria. 

Hydria-pumpen blev en enorm succes, og den vandt tilmed æresdiplom og guldmedalje på verdensudstillingen i Barcelona i 1929. Vandværker i hele landet blev de helt store aftagere, men pumpen blev også købt af fabrikker, mejerier og store beboelsesejendomme. Der var også interesse fra udlandet, men pumperne var for store og tunge til, at de kunne transporteres langt – det kunne simpelthen ikke betale sig. Eksporten var dog ikke nødvendig for virksomhedens omsætning, for det danske marked blev ikke mættet lige med ét. 

I løbet af 1930’erne og 1940’erne blev der nemlig oprettet et stort antal vandværker rundt omkring i Danmark, og Holbæk Motorfabrik begyndte at specialisere sig i totalleverancer til disse. Dvs. at fabrikken ikke blot leverede pumper og andre maskinelle komponenter, men også var med til at designe vandværkerne fra bunden. 

I denne periode kom anden generation af Dahlgaard-familien med i virksomheden i skikkelse af Frederik Dahlgaards sønner: Frede Dahlgaard som prokurist og leder af kontor og salg og Henry Dahlgaard som ingeniør. Sidstnævnte overtog rollen som administrerende direktør efter sin far i 1955 og overtog dermed en moderne maskinfabrik med omkring 60 ansatte. Netop de moderne fabriksfaciliteter gjorde også, at der ud over vandværksproduktionen blev lavet en del bestillingsarbejde – fx produktion af tandhjul – til andre fabrikker, bl.a. Hotaco og Holbæk Jernstøberi.  

I 1972 blev man opmærksom på, at navnet Holbæk Motorfabrik ikke længere var dækkende for virksomheden, og man skiftede derfor til det nuværende navn, Fr. Dahlgaard A/S Vandværksindustri. I løbet af 1970’erne begyndte efterspørgslen på stempelpumper at falde til fordel for centrifugalpumper, og fabrikkens egenproduktionen blev derfor langsomt udfaset. I stedet overgik man til samarbejder med udenlandske pumpeproducenter og fokuserede i højere grad på servicering og rådgivning af vandværkskunder.  

Man fastholdt dog produktion af specialkomponenter til vandforsyning, og den er fortsat frem til i dag. Som nævnt flyttede virksomheden til Spånnebæk 3B i 2007, hvor der blev opført en ny kontorbygning i tillæg til den produktions- og lagerhal, som firmaet havde haft på adressen siden 1969. 

Fr. Dahlgaard A/S Vandværksindustri drives i dag af fjerde generation af Dahlgaard-familien. Frederik Dahlgaard selv døde i 1977 i en alder af 96 år.