Holbæk Dampbrænderi

Af arkivar Sarah Engel Libonati

Nygade opstod i 1846 som en forbindelsesvej mellem Ahlgade og Holbæk Dampbrænderi. Før da husede området et privat parkanlæg, Wegeners Have, navngivet efter ejeren, amtsforvalter J. E. S. Wegner.

Anlægget havde blomster- og frugthaver, alléer med sjældne træer, dam med svaner og endda en badeanstalt med russiske bade. Haven strakte sig over tre tønder land og tilhørte Wegners private residens, Amtsskrivergården, der blev anset for Holbæks største og fornemste ejendom.

I 1846 solgte Wegner Amtsskrivergården, huset blev brudt igennem for at skabe plads til den nye vej, og haven blev udstykket til brænderiet.

At anlægge et brænderi dengang var big business. Brændevin blev anset som et ganske nødvendigt tilskud til den arbejdende klasses daglige kost. I 1893 blev der i Holbæk drukket knap 600.000 liter brændevin fordelt på et indbyggertal på blot 2.100 personer!

Holbæk Dampbrænderi blev udtænkt af fuldmægtig K. O. W. Nyegaard og finansieret af rige købmænd i Holbæk som byens, vistnok, første aktieselskab. I efteråret 1846 blev dampbrænderiet opført, og Nygade anlagt.

Men dampbrænderiet blev aldrig nogen succes. Man valgte at brænde snaps på kartofler i stedet for korn, da det var billigere. Folk brød sig dog ikke om smagen, og det kneb også med at skaffe kartofler.

Men dampbrænderiets deroute var langt fra slut. I 1848 opstod en begivenhed, der satte byen på den anden ende og vakte opsigt på hele Sjælland.

Danmark havde lidt nederlag til tyskerne i kampen om Slesvig den 23. april 1848. Tyskerne var derfor ikke i særlig høj kurs i Danmark. Og hvem arbejdede mon på brænderiet? Det gjorde tyske svende.

En gruppe lokale murersvende havde set sig gale på dem, og de bad den daværende borgmester, justitsråd Petersen, om at udvise dem. Da han nægtede, marcherede murersvendene op til dampbrænderiet og kom i karambolage med tyskerne. Politiet måtte tvinge dem fra hinanden med stokkeslag.

Endnu en gang blev borgmesteren bedt om at tage affære, men da han atter afslog, begyndte borgerskabet også at blande sig.

Det førte til store optøjer på Ahlgade, som borgmesteren forsøgte at afværge med politi og trusler om arrestationer og prygl. Det endte med, at borgmesteren måtte flygte fra den vrede forsamling.

Gadespektaklerne varede hele natten, og borgmesteren måtte til sidst tilkalde de tyske svende og beordre dem til at forlade byen.

Det gjorde de så, og det samme gjorde borgmesteren! Han forsøgte sidenhen at vende tilbage, men han havde for længst mistet al respekt fra sine bysbørn.

Ifølge rygtet skyldtes borgmesterens nedtur også ægteskabelige sorger. Hans hustru havde nemlig forelsket sig i dampbrænderiets bagmand, førnævnte Nyegaard, som hun blev gift med samme år.

Dampbrænderiet blev en dårlig forretning, og Nyegaard endte som eneejer af foretagendet. Han valgte at fokusere på ølbryggeri, og dampbrænderiet gik i stå.

Aktieselskabet bag bryggeriet krævede det konkurs, og i 1855 solgte Nyegaard Holbæk Dampbryggeri, som i dag er en saga blot.