En landsby i Tølløse Sogn: Møllegården i Marup

Lokalhistorisk arkiv har tidligere samlet historisk viden om ejerforhold på ejendommene i nogle af landsbyerne i lokalområdet. Mapperne findes på lokalarkivet og kan ses i arkivets åbningstid. Her fortæller vi historien om Møllegården i Marup.

Sort-hvid foto af en stor flok mennesker opstillet til foto udendørs.
Familiesammenkomst på Møllegården. Yderst t.h.: Theodor Frederiksen.
Sort-hvid luftfoto af gård.
Luftfoto af Møllegården i 1936-1938. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto / Det Kgl. Bibliotek.

Af arkivar Trine Gransgaard Prag

Der er ikke nogen mølle på Møllegården på Ådalvej 84, men navnet stammer højst sandsynligt fra den tidligere Marup Mølle der lå i nærheden. Marup Mølle var en vandmølle, der skulle have ligget på engene nordøst for Møllegården. Møllen fik sit vand fra Lunderød-kilden, og blev formentlig oprettet tilbage i 1500-tallet. 

Da Møllegården opstår som fæstegård, er der dog ikke længere drift på møllen, og det er uvist, hvornår den lukker definitivt.

Den første fæste, der kendes på Møllegården, er i ca. 1666 og hedder Christian Laursen, kaldet Larsen. 

Tre fæstere senere kommer Peder Pedersen til i 1783. Han er, meget atypisk, gift med den ca. 30 år ældre Bodel Madsdatter.

Peder Pedersen er en dygtig mand, og i 1809 modtager han Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs 2. sølvbæger med inskriptionen ”for velindrettet Agerbrug” for ”efter en vel anlagt Plan, drevet sine Jorder i flere Aar”.

I folketællingen fra 1801 står det anført, at han udover gårdmand nu også er sognefoged og lægdsmand, og i folketællingen fra 1834 er han ydermere blevet Dannebrogsmand.

Efter sin første kones død gifter Peder Pedersen sig med en meget yngre kone, Anne Marie Davidsdatter. Da Peder Pedersen dør i 1842, skal gården fortsat holdes i gang, og Anne Marie gifter sig med gårdens karl, Peder Jensen. Peder Jensen overtager fæstet på gården i 1845.

Tre fæstere senere køber Theodor Frederiksen gården til selveje i 1920 af Baroniet Zeuten (Tølløsegård). Theodor var gift med Karen Marie, og sammen fik de fire sønner: Svend Ove, Carl Evald, Henry og Ingemann.

Theodor Frederiksen havde stor interesse for jysk hesteavl, og på Møllegården opdrættede han til handel. Flere af hestene fra Møllegården modtog priser, og Frederiksen gjorde sig også selv som dommer på dyrskuer.

I 1925 blev der bygget nye stalde, og kun det gamle stuehus stod tilbage fra det oprindelige hus. Det var ikke heste, men kvæg, der var det primære på gården, og Frederiksen drev en stor kvægbesætning. Derudover var der også hønsehold, og også her blev der avlet til salg til de lokale. Der blev også dyrket asparges på ejendommen, og i sæsonen i maj-juni blev de solgt både i lokalområdet og på grøntorvet i Hovedstaden.

Ligesom sine forgængere i huset, var Frederiksen var en flittig mand, og i en årrække var han, udover gårdejer, også medlem af den lokale landboforenings bestyrelse, revisor i Truelsdal Andelsmejeri samt medlem af Tølløse Menighedsråd.

Ved sin død i 1967 bliver Theodor Frederiksen beskrevet som en kendt og agtet mand, der med flid og dygtighed drev Møllegården i Marup.

Sort-hvid foto af familie.
1920-1925. Theodor Frederiksen og hustru Karen Marie. Møllegården, Ådalevej 84, Marup. Sønnerne Svend Ove, Carl Evald, Henry og Ingemann. De to ældre er måske bedsteforældre. Det er en smule usikkert om det er familien. Foto: A.M. Lynged.
Sort-hvid foto af en gruppe mennesker under en æresport.
Karen Marie og Theodor Frederiksens sølvbryllup på Møllegården 1932.
Farvefoto af tre ældre mænd siddende i sofa.
Tre af brødrene fra Møllegården. Tv. Svend Ove, i midten Carl Evald eller Ingemann, th. Henry.