Den sidste postmester i Tølløse
I forbindelse med anlægget af Nordvestbanen blev der oprettet et brevsamlingssted i Stationsbygningen, som efter knapt et års tid blev opgraderet til en postekspedition.
Af arkivar Inge-Lis Madsen
I begyndelsen var det således stationsforstanderen, der også var postmester – det var han indtil 1906, hvor de to funktioner blev adskilt. Herefter lejede postekspeditionen sig ind i ejendommen på Jernbanevej 14, og her var den indtil et stort og fint posthus blev opført på Jernbanevej 20 i 1910. Her lå byens posthus til år 2000, hvor det lukkede og alle postekspeditioner derefter skulle klares i SuperBrugsen.
I alt nåede der at være otte postmestre i Tølløse. Den sidste var Carl Andersen, der søgte og fik stillingen som postmester i 1965. Han var født i 1911 i Nykøbing Mors som søn af en urmager, men voksede op i Lemvig. Gennem årene havde han arbejdet sig op igennem postetaten med jobs i Lemvig, Skanderborg, Fjerritslev, Fredericia, Aarhus og sidst i Helsingør, hvor han var kontrollør. Med sig til Tølløse havde han hustruen Ingeborg, der var født i 1911 i Vejle, samt parrets næsten voksne børn: Kirsten, Per og Bodil.
På det tidspunkt bestod postdistriktet – udover Tølløse by- og landdistrikt – af postekspeditionerne i Kr. Eskilstrup, St. Merløse, Nyrup, Stenlille og Ugerløse samt et brevsamlingssted i Undløse. Fra posthuset distribuerede man breve og pakker, der kom med togenes postvogne og efterfølgende blev sorteret i budstue og pakkerum i posthuset. Der var indgang hertil fra en gård med cykelskure.
Posthusets hovedindgang var fra Jernbanevej, hvor man via en forhal med postbokse kom ind i ekspeditionslokalet. Bag en skranke sad et par assistenter, der modtog breve, pakker, giroindbetalingskort og postanvisninger. En dør i ekspeditionen, som normalt stod åben, førte ind til postmesterens kontor, hvorfra han både kunne holde lidt øje med, hvad der foregik derude og kigge ud i sin have.
På 1. sal havde familien privatbolig - der var nemlig bopælspligt på posthuset, når man var postmester. Her var en daglig- og en spisestue, et herreværelse med udgang til altan, et værelse samt køkken og spisekammer. Gulvene var med egeparket i sildebensmønster, hvilket betød at de skulle bones. På 2. sal var soveværelse, et par små gavlværelser samt badeværelse. I kælderen var vaskerum og et centralvarmefyr.
Og så var der en have til - det havde Carl og Ingeborg ikke haft dér, hvor de tidligere havde boet! Træer blev fældet, så der blev lys og luft. Der blev anlagt en rosenhave, et bed med stauder samt en græsplæne. Der blev også plads til en køkkenhave. Haven blev et sted, som de to holdt meget af at opholde sig.
I de år Carl Andersen var postmester i Tølløse, voksede det administrative arbejde voldsomt. Nye funktioner kom til, mens gamle arbejdsopgaver stadig skulle klares. Bl.a. cyklede han stadig ud for at kontrollere landpostruterne, hvor indbetalingsdatoer og -beløb på kvitteringer blev tjekket og sammenholdt med, hvad der blev indført i kontrabøgerne.
Efter et længerevarende sygdomsforløb valgte Carl Andersen at trække stikket i 1978 og søge om afsked, 67 år gammel og efter 47 års ansættelse ved postvæsenet. Samtidig blev det område, som Tølløse Posthus dækkede ændret, så de sydlige postekspeditioner blev lagt ind under Sorø, mens resten kom under Holbæk. Han havde troet, at jobbet som postmester i Tølløse kunne være et retrætejob, men måtte erfare det ikke var tilfældet. Der var blevet trukket hårde veksler på lederne af de mindre posthuse, og forestående omstruktureringer gjorde det ikke nemmere.
Men Carl Andersen og Ingeborg glædede sig til en tilværelse som pensionister, hvor der kunne være tid til at dyrke deres mange interesser. De fraflyttede lejligheden i posthuset, der blev ombygget til frokoststue for personalet, og fandt først en lejebolig oven på Bogtrykkeriet, Kvarmløsevej 36, og siden en lejlighed i Østparken. De engagerede sig i forskelligt foreningsarbejde, bl.a. Foreningen Norden, Røde Kors samt i den lokale Teater-, Musik- og Foredragsforening. Carl gik også til sløjd og gymnastik samt på madlavningskursus sammen med et par ligeledes pensionerede postbude. Familien blev selvfølgelig også passet, og der blev tid til ferieture.
Ingeborg døde under et ferieophold ved Vesterhavet i 1994, Carl Andersen på Holbæk Sygehus i 1999. Begge beskrives i nekrologer som dejlige, varme mennesker, der havde et godt humør og interesserede sig for deres medmennesker. Om Carl Andersen fortæller en områdedirektør fra Holbæk, at selv i sin høje alder fulgte den gamle postmester levende med i, hvordan hans gamle virksomhed var ved at ændre sig fra en etat til en kundeorienteret forretning. Selv om han også gav udtryk for, at han havde svært ved at se ”den røde tråd” i det, som foregik!
Kilde: Per Maack Andersen: Ingeborg Helmine Maack Rønne (1911-1994) og Carl Andersen (1911-1999) – postembedsmand med kernefamilie på Danmarksturné (udg. 2020).
