De første statshusmænd på Tølløse Mark

I 1922 blev de 24 første statshusmandsbrug i Tølløse opført.

Sort-hvid foto af mand, kvinde og lille pige med en hestevogn læsset med halm.
Høstarbejdet på Tølløsevej 66. Det er en anden af de oprindelige statshusmænd; Carl Christensen og hustru Karen Sofie samt en af døtrene Marethe eller Karla. Bag dem ses Tølløse kommunekontor og Teknisk skole.
Sort-hvid foto af mand og kvinde siddende i hestevogn læsset med to mælkejunger.
Carl og Karen Sofie Christensen, Tølløsevej 66, til vogns med et par mælkejunger.

Af arkivar Trine Gransgaard Prag

I 1919 blev der sat gang i en omfattende omfordeling af jorden i Danmark. Lovene sørgede for, at dele af jord fra staten, len og stamhuse blev afstået og omlagt til husmandsbrug. Dette skete på baggrund af mange hårde år for småbruget hos husmændene. Det blev ikke muligt for husmændene at købe jorden, hvilket de heller ikke havde haft råd til, men i stedet blev den lejet til dem af staten. 

Der var mange der drømte om et nyt, uafhængigt liv på landet, selvom udsigterne i de første år var hårde. Der var dobbelt så mange ansøgere som der var parceller, og i 1922 kunne de 24 heldigt udvalgte familier flytte ind.

De 24 statshusmandsbrug blev opført på Grønholmvej 1, 2, 5, 9,12, 19, 24, 25, 32 og 37. Ingegårdsvej 1, 11 og 31. Nordstjernevej 9. Nybyvej 21, 24, 42, 48, 51, 53, 75 og 81 samt Tølløsevej 62 og 66. 

I anledningen af 50-års jubilæet for opførelsen, fortalte 81-årige Jens Larsen og hustru Sofie Larsen på 79 år om deres oplevelser fra den første tid på Tølløse Mark.

I 1922 flyttede de ind på Grønholmvej 25 og i 1972 var de, de sidste af de oprindelige statshusmænd der fortsat var bosat der. I ”Skiftende Tider II – erhverv under forvandling, 1998” beskrives deres første tid sådan:

”Det regnede så meget den sommer, at Sofie Larsen sommetider måtte lade børnene blive i sengen hele dagen, fordi det hele var ét stort pløre. Men de var unge og stærke og tog det som en fest alt sammen. Der var ikke noget, som kunne skræmme dem. 

Udenfor døren lå en lerbunke gravet op fra brønden. Det var børnenes store fornøjelse at køre på enden ned ad denne, og de så ikke godt ud bagefter. De havde endnu kun en markvej, og mellem dem og naboen var der to lavninger, hvor man sank i til knæene, selv efter at der var blevet fyldt brosten på og dækket med et lag granris fra Brorfelde Skov. 

En lastvogn fra Holbæk, der kom med et læs tømmer og cement, kørte fast, og brødkuske måtte tit vade det sidste stykke med brødet i favnen.” 

Det var nogle hårde år, men som beskrevet, havde de unge husmænd godt med gåpåmod. Flere af dem erhvervede sig også udenfor hjemmet, for at tjene lidt ekstra til at starte op på.

Det var et hårdt liv, men friheden havde høj kurs. 

Efter 2. verdenskrig tog udviklingen indenfor Landbruget et spring, og statshusmandsstederne var ikke længere store nok til at familierne kunne leve af dem.

Men i en årrække var Tølløse Mark rammen for nye eventyr for 24 håbefulde familier.

Sort-hvid foto af ejendom.
Ingegårdsvej 1, hvis første beboer var Hans Herman Rasmussen.
Sort-hvid foto af ejendom.
Tølløsevej 62 som i 1922 blev beboet af Niels Tobias Mathisen.