Bedre Byggeskik
Man kan næsten ikke sige Holbæk uden også at sige Bedre Byggeskik – eller omvendt. Ingen anden arkitekturretning eller -bevægelse er vel mere forbundet med Holbæk end lige netop denne.
Af stadsarkivar Andreas Skov
I en kortlægning af bevaringsværdige bymiljøer og bygninger i Holbæk skriver Skov- og Naturstyrelsen således:
”Flere byer gør krav på at være betydningsfulde steder for Bedre Byggeskik-bevægelsen. Holbæk har imidlertid væsentlige grunde til at hævde sig som arnestedet for bevægelsen (…) Der findes på Holbækegnen mange huse, der tydeligt viser bevægelsens mål”.
Bedre Byggeskik-huse er let genkendelige. Nogen har ganske rammende sagt, at de ligner huse, som et barn ville tegne dem. Der er symmetri og harmoni og ingen skæve vinkler. Ord som rytme eller rytmik bliver også ofte anvendt i arkitekturbeskrivelser om Bedre Byggeskik-huse.
Bedre Byggeskik-bevægelsen opstod i 1915 med ambitionen om at få kvalitet, enkelthed og klassiske proportioner tilbage i det almindelige danske husbyggeri og var en modreaktion på især historicismen, som havde været populær i de større byer i slutningen af 1800-tallet og indgangen til 1900-tallet.
Initiativtagerne til Landsforeningen Bedre Byggeskik bestod af blandt andet af arkitekter, byg- og håndværksmestre, gårdejere, husmænd og forskellige kulturpersonligheder, for eksempel den navnkundige Emma Gad.
Holbæk og måske særligt Vallekilde Højskole kan som nævnt betegnes som arnestedet for Bedre Byggeskiks udvikling. Højskolens forstander, arkitekt og senere professor Ivar Bentsen, blev nemlig en af bevægelsens bannerførere. Sammen med assistenten og kollegaen Marius Pedersen etablerede han i 1915 Bygmesterskolen, først på Bakkekammen 50 og senere på Isefjordsvej.
På Bygmesterskolen uddannede man bygningshåndværkere til at blive selvstændige bygmestre, der kunne skabe huse ud fra faste principper og god formgivning uden nødvendigvis at skulle involvere en arkitekt hver gang.
Det kunne bl.a. lade sig gøre, fordi Bedre Byggeskik-bevægelsen indførte ”typen” som begreb. Man arbejdede nemlig med typedannelser ved løsningen af tidens mange nye opgaver, såsom skoler, alderdomshjem, forsamlingshuse og mejerier. F.eks. opførte Ivar Bentsen på Roskildevej 17C et alderdomshjem, som man i type og form kan finde i flere i byer Danmark.
Marius Pedersen satte også et markant aftryk på Vestsjælland og især på Tuse Næs i form opførelsen af en lang række husmandsbrug. Bedre Byggeskik-bevægelsen var nemlig også interesseret i at få sat skik på byggeriet på landet.
Det findes som nævnt mange huse i Holbæk, som er opført efter Bedre Byggeskiks principper, men der er særligt et sted i byen, som er helt centralt: Bakkekammen.
Her opførte både Marius Pedersen og Ivar Bentsen flere huse, og de boede selv i området. Førstnævnte flyttede i 1929 ind på Bakkekammen 45 og boede der indtil sin død i 1965. Hans enke, Emma, boede der indtil hun døde i 2007, 102 år gammel. Forinden havde hun testamenteret huset til Holbæk Museum, som efter donation fra Nordea-fonden og med støtte fra Realdania fik mulighed for at indrette det som museum for arkitekten Marius Pedersen og ikke mindst Bedre Byggeskik-bevægelsen.
I bevægelsens storhedstid, som varede indtil ca. 1940, blev der på landsplan opført omkring 50.000 huse i denne stil. Hvis man medregner de senere murermestervillaer, der var direkte inspireret af Bedre Byggeskik, er tallet snarere 125.000 huse i alt.
