Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Kult-forfatteren Haruki Murakami kendes bedst for hans særegne romaner, men her udgiver han en novellesamling. Murakami har en fast og trofast læserskare, men samlingen kan også læses af yndere af novellegenren i øvrigt

Beskrivelse

Bogen rummer syv noveller. Novellerne har titler som "Drive my car" hvor skuespilleren Kafuku får en ny, kvindelig chauffør, "Yesterday" hvor Tanimura genser en kvinde fra fortiden, og herved husker en gammel ven, samt "Da Samsa blev forelsket" som er en pastiche over Kafkas "Forvandlingen". Fælles for novellerne er at de handler om ensomhed og isolation, men også om den svære kærlighed. På dansk har Murakami senest udgivet Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår 2014

Vurdering

Vi kender primært Murakami for hans smukke og unikke romaner, men han mestrer bestemt også novelle-genren. Det beviser han i denne samling, der er speciel og særegen, og hvor fortællingerne bevæger sig mellem et realistisk og et grotesk plan. Alligevel er de relativt tilgængelige for læseren. Emnerne kærlighed, ensomhed og isolation behandles smukt og intelligent. Hvis man kun skal læse én novellesamling i år, kan denne anbefales

Andre bøger om samme emne

Murakami er i en klasse for sig selv, og derfor kan bogen bedst sammenlignes med hans egne værker. Han har flere novellesamlinger bag sig, men heraf er hidtil kun en enkelt oversat til dansk, nemlig Efter skælvet 2008