Lektørudtalelse

Forfatter: Mette Balle Christensen

Kort om bogen

Om hverdagen i en regnbuefamilie set gennem øjnene på den ene teenagedatter. For læsere af nyere dansk satirelitteratur

Beskrivelse

Bogen handler om Emma og hendes tvillingesøsters oprør mod deres lesbiske forældre, der ikke længere er sammen. Handlingen fortælles gennem de samtaler søstrene fører med hinanden eller med forældrene. Tvillingesøstrene er ikke enige om, om de skal undersøge deres biologiske ophav og opsøge eventuelle søskende. Samtidig er søstrene godt i gang med deres frigørelsesproces fra forældrene - en proces, der ikke går stille af sig og tager form af små verbale kampe, hvor sproget spiller en stor rolle

Vurdering

Bogen kan læses selvstændigt, men det er en fordel at have læst de to foregående bind Mor og Busser og Mor og Busser skal skilles. Da det meste af handlingen foregår i samtalerne mellem bogens personer, er bogens sprog præget af talesprog med meget lange sætninger

Andre bøger om samme emne

Bogen kan sammenlignes med forfatterens andre titler fx Padder og krybdyr. I samme gerne findes også Min mor siger af Stine Pilgaard