PressReader

Få online adgang til udenlandske aviser. Læs de seneste samt dagens avis.

Få adgang til flere tusinde internationale og nationale aviser online via PressReader - dog ikke danske. Du kan læse de nyeste aviser fra flere end 100 lande og 60 sprog - ofte før den trykte kopi er tilgængelig i hjemlandet.
Der er et arkiv som går ca. 90 dage tilbage, men det er forskelligt for de enkelte aviser.

Find en avis ved at vælge land eller sprog øverst i højre hjørne. Du kan også vælge fra en alfabetisk liste eller søge på en avis. Avisen åbner nu, så du kan "bladre" i den og læse artiklerne.

Tip: Mange af aviserne har en "smartfunktion" der gør det muligt at klikke på overskriften på de enkelte artikler i avisen. Nu får du mulighed for at læse artiklen i større skrift der er også mulighed for at få artiklen læst op eller oversat til andre hovedsprog, f.eks. engelsk. Hold øje med detn lille røde pil-ikon ved avisen.

Adgang
Du kan benytte databasen hjemmefra*
Du kan benytte databasen på biblioteket

*Du skal være oprettet som bruger på Holbæk Bibliotek og bo i Holbæk kommune.

PressReader - app
Download også PressReader som app. Vær opmærksom på at adgangen via app skal fornyes hver 24 timer. Sådan gør du:

1. Gå ind via bibliotekets hjemmeside på din smartphone/tablet på linket "Hjemmefra":
Log ind med dit cpr-nr og pinkode til biblioteket.

2. Nu åbner Pressreader. Du skal oprette en profil hvis du ikke allerede har gjort det og logge ind øverst på siden.

3. Åben appen og log ind med samme profil og nu er der adgang i appen i 24 timer.