Holbæk under borgmestrene Bent Kristiansen og Jørn Sørensen 1986-2009
I denne sidste fortælling om Holbæks udvikling gennem 150 år, skal vi se på perioden under borgmestrene Bent Kristiansen og Jørn Sørensen 1986-2009. Det var en periode, hvor verden – især Europa – forandrede sig radikalt, og hvor det gamle industrisamfund blev afløst af et videns- og informationssamfund.
Af Stadsarkivar Andreas Skov
Den socialdemokratiske Bent Kristiansen overtog borgmesterstolen efter Arnold Sørensen, netop som der internationalt var begyndt at sprede sig en vis optimisme. Året før var Mikhail Gorbatjov kommet til magten i det kommunistiske Sovjetunionen, og det var som om, at Den kolde krig var begyndt at tø lidt op.
Også lokalt var der i 1986 noget at glæde sig over. Det var året, da Holbæk i konkurrence med 67 andre byer blev kåret som Årets By. Morgenavisen Jyllands Posten havde siden 1965 afholdt konkurrencen, der hvert år havde et særligt tema. I 1986 var temaet ”en god by at være ung i”, hvilket bl.a. skulle ses i lyset af 1980’ernes store ungdomsarbejdsløshed.
At Holbæk løb med sejren skyldtes, at byen havde taget mange initiativer til fordel for ungdommen, men tungtvejende for dommerkomiteens valg var især ”den bemærkelsesmæssige positive måde, hvorpå ungdommen i Holbæk har reageret overfor indvandrere. Ved en personlig indsats har de medvirket til at få de nye danskere integreret i lokalsamfundet”. I 1980’erne var der begyndt at komme større flygtninge- og indvandrergrupper til Danmark, herunder Holbæk, hvilket skabte nye udfordringer.
Bent Kristiansen var naturligvis overordentlig glad for kåringen, som ovenikøbet faldt sammen med fejringen af Holbæks 700-års jubilæum. Det blev markeret med en lang række arrangementer og kulminerede i sommeren 1986 med besøg af dronning Margrethe og prins Henrik.
Som borgmester var der således rig lejlighed til at optræde i den lokale presse, som i midten af 1980’erne også fik en elektronisk gren i form af lokal-tv og Radio Holbæk. Det skete i øvrigt samtidig med, at EDB, som man kaldte computere dengang, var begyndt at vinde indpas på arbejdspladser, herunder Holbæk Kommune.
1986 blev med rette beskrevet som et ”jubelår” for Holbæk, men en god fest bliver af og til efterfulgt af tømmermænd. I Holbæks tilfælde manifesterede tømmermændene sig i form af en så dårlig økonomi, at man kom under indenrigsministeriets tilsyn og blev nødt til at hæve kommuneskatten med 1%.
I 1980’erne kom miljøspørgsmål også på den politiske dagsorden, og ofte var det et spørgsmål om at bruge penge på oprydning efter fortidens forureningssynder. I anden halvdel af årtiet var der således planer om at etablere en bypark på gasværkets gamle grund, men en rapport konkluderede, at det ville koste 20 mio. kr. at gøre grunden forureningsfri, og man anbefalede derfor at tildække hele grunden med asfalt og anlægge parkeringspladser i stedet for.
Etableringen af Andelslandsbyen Nyvang var et af Bent Kristiansens store aftryk. Den blev betegnet som hans ”hjertebarn”, men hverken han eller andre kunne dengang næppe forudse, hvilket stort aktiv for byen den ville udvikle sig til.
Bent Kristiansen genvandt borgmesterposten ved valget i 1989, men i 1993 måtte han se nederlaget i øjnene og overlade nøglerne til borgmesterkontoret til den radikale Jørn Sørensen, der kom til magten med støtte fra de konservative og Venstre.
Verden – eller nok især Europa – var på dette tidspunkt totalt forvandlet i forhold til ved Bent Kristiansens tiltrædelse i 1986. Berlinmuren var faldet, Sovjetunionen var opløst og Europas fællesskab var afløst af en union, EU.
Jørn Sørensen overtog borgmesterkæden på et tidspunkt, da det gamle industrisamfund, som i Holbæk havde taget sin begyndelse efter anlæggelsen af jernbanen i 1874, sang på sidste vers. Byens gamle industrivirksomheder lukkede eller flyttede på stribe, og på havnen blev aktiviteten mindre og mindre for hvert år der gik.
Siden anlæggelsen af trafikhavnen i 1920 havde havnen været det industrielle Holbæks puls. Dens placering dybt inde i Isefjorden gjorde den velegnet til godstrafik med mindre fartøjer, coasters, men fra 1980’erne blev fragtmængden mindre og mindre.
På baggrund af en analyse, der viste, at havnen ikke havde nogen fremtid, vedtog Holbæk byråd derfor i juni 2001 at afvikle trafikhavnen, og året efter fremlagdes en lokalplan, der udstak rammerne for omdannelsen af havneområdet. Jørn Sørensen betragtede det – med rette – som en historisk beslutning, som i de følgende år gav havneområdet en helt ny profil – fra industriområde til bolig- og kontorområde.
Få år efter fandt endnu en historisk begivenhed sted, nemlig strukturreformen. Godt 30 år efter kommunalreformen i 1970 fandt centralmagten tiden moden til endnu en omstrukturering af det administrative Danmarkskort. Ligesom før kommunalreformen i 1970 mente man, at landets små kommuner ikke kunne klare de store, komplekse opgaver.
Men i modsætning til i 1970, hvor sognekommunerne havde kæmpet stærkt imod sammenlægningen med købstaden Holbæk, forløb strukturreformen på Holbækegnen denne gang relativt smertefrit. Det skyldtes bl.a., at der allerede eksisterede et tværkommunalt samarbejde mellem Holbæk og de fire såkaldte primærkommuner, der var opstået i forbindelse med kommunalreformen i 1970; Tølløse, Jernløse, Tornved og Svinninge kommuner.
Bortset fra Jernløse, der ikke så andre muligheder end at gå sammen med Holbæk, undersøgte de andre alternative muligheder, men endte med ”Holbækløsningen”. De fem kommuner kunne derfor relativt hurtigt meddele indenrigsministeriet, at der var fuld enighed om en ny storkommune under navnet Holbæk.
Det blev således Jørn Sørensen, der den 2. januar 2007 klippede snoren over til Borgerservice i Holbæk som en symbolsk indvielse af den nye Holbæk Kommune, og kort tid efter kunne han byde velkommen til et nyt byråd på nu 31 medlemmer.
