Holbæk under borgmester Arnold Sørensen – 1970-1985
Selvom den konservative Johan Steenstrup blev valgt til borgmester i 1970, nåede han aldrig rigtigt at tiltræde posten, da han blev indlagt på sygehuset få dage efter. Borgmesterposten gik derfor til 1. viceborgmester Arnold Sørensen fra Det Radikale Venstre.
Af arkivar Sanne Rasmussen
Arnold Sørensen blev i første omgang konstitueret borgmester, men blev senere valgt til embedet. Dermed blev han i sin første byrådsperiode i Holbæk den første egentlige borgmester for den nye storkommune Holbæk – og også den første radikale borgmester i Holbæks historie.
Arnold Sørensen bragte dog en del politisk erfaring med sig. Han havde siden 1960’erne siddet i sognerådet i Hørby og beklædte borgmesterposten i den nye Tuse Næs Kommune fra 1966 og frem til sammenlægningen med Holbæk i 1970.
Kommunalreformens sammenlægning af de mindre kommuner til storkommunen Holbæk og det medfølgende større byråd og vælgerkorps skabte fra 1970 et forandret lokalpolitisk landskab. Der var desuden politisk opbrud på landsplan, hvilket op til folketingsvalget i 1973 resulterede i dannelsen af protestpartierne Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Fremskridtspartiet. De nye partier gjorde sig også gældende kommunalt, og til kommunalvalget i Holbæk i 1974 fik Fremskridtspartiet et mandat.
1970’erne var generelt en opbrudstid. Kulturelt set var 1960’ernes ungdomsoprør fortsat ind i det nye årti med antiautoritære strømninger, ændrede familieformer, seksuel frisættelse og kvindernes fortsatte indtog på arbejdsmarkedet.
Samtidig bød 1970’erne på økonomiske udfordringer landet over. Den intense vækstperiode i 1960’erne havde en slagside, som begyndte at træde frem med underskud på betalingsbalancen, stigende inflation og højere offentlige udgifter til den voksende velfærdsstat. Kombineret med de internationale oliekriser i 1973 og 1979 blev en af konsekvenserne en stigende arbejdsløshed gennem hele årtiet, som også fortsatte gennem 1980’erne.
I Holbæk kom disse strømninger til udtryk på forskellig vis. Fx blev husbesættelser en relativt almindelig foreteelse rundt omkring i bymidten, når ejendomme stod tomme eller skulle lade livet for nyt byggeri. I starten af 1970’erne var besættelserne nok mest motiveret af politiske overbevisninger, men senere blev også boligmanglen en faktor.
Den borgerdrevne aktivisme skabte samtidig grundlaget for et blomstrede kulturliv med bl.a. initiativer som Holbæk Jazzklubs oprettelse af spillestedet Værkstedet i 1973 og festivalerne Forårskomsammen i Strandparken.
Og på trods af den skrantende økonomi, blev der fortsat bygget i Holbæk. Bl.a. fik byen en ny folkeskole med indvielsen af Bjergmarkskolen i 1974 og butikscenteret Borgergården slog dørene op i 1975. Ladegårdsparken, som blev bygget i etaper fra 1973-1978, må også nævnes som et af periodens store byggerier.
Et andet af de helt store bygge- og anlægsarbejder i perioden var færdiggørelsen af det nye stationsområde og de ændringer i vejnettet, som fulgte med. Disse talte forlængelsen af Valdemar Sejrsvej til Kalundborgvej med en tunnelforbindelse under jernbanesporene og anlæggelsen af Nordre Cirkulationsgade (i dag Havnevej) nord om bymidten til Munkholmvej.
Hele projektet skulle sikre en bedre trafiksituation for både bilister og fodgængere i byen ved at lede gennemgående trafik uden om bymidten via Nordre Cirkulationsgade, mens der samtidig blev skabt en større sammenhæng mellem bydelene nord og syd for jernbanen.
Fra den nye station skulle fodgængerne ledes under Jernbanepladsen i en tunnel for enden af Nygade, som desuden skulle gøres til gågade. Nedrivninger af gamle bygninger i forbindelse med flere større saneringsprojekter i 1960’erne havde samtidig efterladt bedre plads til parkering, fx på Blegstræde og Vimmelskaftet, Bysøstræde og Jernbaneplads.
Med indvielsen af den nye og moderne tog- og rutebilsstation samt posthusbygningen i 1974 kunne borgmester Arnold Sørensen altså indvarsle en klar opgradering af byens infrastruktur. Alle projektets elementer blev løbende færdiggjort i løbet af årtiet.
En anden stor milepæl for byen var opførslen af kommunens nye administrationscenter på Jernbanevej, som blev indviet 19. januar 1980. Byggeriet kostede over 60 mio. kroner og nød derfor stor bevågenhed fra både presse og borgere.
Baggrunden for det store byggeprojekt var, at kommunens administration lå spredt ud over byen med bl.a. byrådssekretariatet og skatteforvaltningen i Klosterstræde, kulturforvaltningen på Amtmandsvej og socialforvaltningen på Hesseløvej. Det var upraktisk for kommunens borgere, og problemet blev kun forstærket af kommunesammenlægningen, hvor endnu flere borgere skulle fra oplandet og ind til Holbæk for at klare deres ærinder med kommunen. De fleste afdelinger var desuden også godt på vej til at vokse ud af deres lokaler.
Administrationscenteret, som blev placeret på den grund, hvor Holbæk Dampmølle tidligere havde ligget, var tegnet af arkitekterne A. Monrad Hansen og J.D. Leadbetter, og der blev gjort en stor indsats for at passe bygningen ind i helheden for det nye stationsområde. På trods af et langstrakt planlægningsforløb og den høje pris lod det til, at byen generelt så med positive øjne på det nye center.
Arnold Sørensen beklædte borgmesterposten frem til 1985, hvor Holbæk igen fik en socialdemokratisk borgmester med valget af Bent Kristiansen.
