Holbæk under borgmester Carl Nielsen – 1954-1961
I 1954 overtog socialdemokraten Carl Nielsen borgmesterstafetten efter Alfred Hansen. Carl Nielsen havde siddet i byrådet siden 1943 og var den oplagte efterfølger som partiets borgmesterkandidat. Han var tilsyneladende også ganske populær hos vælgerne, for han fik mange personlige stemmer ved valgene i 1954 og 1958.
Af arkivar Sanne Rasmussen
Ved starten af Carl Nielsens borgmesterperiode var det danske samfund så småt ved at have fundet vejen ud af efterkrigstidens vare- og boligmangel. 1950’erne blev et årti, der bød på øget velstand – også for samfundets fattigste. Reallønnen steg, og det blev flere forundt at købe bil og hårde hvidevarer såsom køleskab og vaskemaskine.
Middelklassens kvinder forventedes at gå hjemme, når de fik børn, men det var ikke alle forundt. I de mindre bemidlede familier var det ofte nødvendigt for begge forældre at være på arbejdsmarkedet, og der blev derfor brug for flere børnepasningsmuligheder. Den første universelle ydelse i Danmark blev indført med loven om folkepension i 1956, og flere og flere fik mulighed for at tage en længerevarende uddannelse, hvilket krævede oprettelsen af flere uddannelsesinstitutioner. Det danske velfærdssamfund begyndte at tage form.
I Holbæk blev det også tydeligt at mærke, at der efter krigen var en stor stigning i børnetallet, hvilket skabte pladsmangel i byens skoler. Derfor begyndte man i byrådet i starten af 1950’erne at forhandle om opførelsen af en ny skole i byen, som fik navnet Slotsmarksskolen.
Der var tale om det første skolebyggeri i Holbæk siden opførslen af Centralskolen (senere Østre Skole) i 1902-1903. I 1953 blev byggeriet vedtaget i byrådet, og i september 1954 blev det første spadestik taget på Absalonsvej 25. Netop pga. den store pladsmangel blev Slotsmarksskolen taget i brug 5. april 1956, selvom den da ikke var helt færdigbygget. Skolen blev officielt indviet 21. november 1957 og fik stor ros for sin moderne arkitektoniske udformning.
En anden uddannelsesinstitution, som så dagens lys i Carl Nielsens borgmesterperiode var Holbæk Seminarium. I slutningen af 1950’erne oplevede man lærermangel landet over som et resultat af, at flere og flere tog en uddannelse samt det stigende børnetal og ikke mindst de højnede krav til undervisningen, som fulgte den nye skolelov i 1958. Folketinget besluttede derfor, at der skulle oprettes tre nye lærerseminarier i Danmark; to i Jylland og et på Sjælland.
Man udså sig Hillerød, Slagelse og Holbæk som mulige placeringer for det sjællandske seminarium, og de tre byer blev derfor kastet ud i en politisk konkurrence med hinanden. Borgmester Carl Nielsen havde en vision om Holbæk som en fremtidig uddannelsesby, og han tog derfor mange ture til Christiansborg for at overbevise folketingspolitikerne om, at seminariet skulle placeres i Holbæk.
Den 10. februar 1960 lykkedes det foretagende, da Holbæk vandt retten til det nye seminarium. Allerede i marts 1960 oprettede man den selvejende institution Holbæk Seminarium med Carl Nielsen som formand, og i august samme år startede 120 seminarieelever. I begyndelsen måtte undervisningen foregå på Slotsmarksskolen om eftermiddagen, indtil man i løbet af 1960’erne fik opført selve seminariebygningen, som blev det mest bekostelige offentlige projekt i Holbæk siden kasernebyggeriet i 1912-14.
Carl Nielsen selv nåede dog ikke at se byggeriet realiseret, da han i efteråret 1961 blev alvorligt syg. Han døde 25. november samme år med tre måneder tilbage af den aktuelle byrådsperiode. På et ekstraordinært byrådsmøde i december 1961 blev den konservative 1. viceborgmester Johan Steenstrup valgt som borgmester, hvilket han også skulle blive til valget i 1962.
Det spirende velfærdssamfund og befolkningstilvæksten kunne også ses på andre udviklinger, som skete i Holbæk i løbet af Carl Nielsens 7-årige borgmesterperiode.
I 1959 færdiggjordes en ombygning af rutebilstationen på hjørnet af Jernbanevej og Nygade, hvorved der blev skabt mere tidssvarende forhold for byens rutebilstrafik.
Også i 1959 blev der indgået en overenskomst mellem byrådet, amtsrådet og boligministeriet om en udvidelse af Centralsygehuset. Der skete i løbet af 1950’erne en markant specialisering af sygehusvæsenet, som krævede oprettelsen af flere og flere specialafdelinger og dermed mere plads. I 1940’erne havde der været overvejelser om at flytte sygehuset helt uden for byen, netop for at sikre, at der i fremtiden ville være plads nok, men den plan blev aldrig realiseret.
I stedet måtte man altså udvide i området omkring det allerede eksisterende sygehus. Den indgåede aftale var kompleks, fordi den krævede ændringer af dele af vejføringen i den sydvestlige del af Holbæk, bl.a. en delvis nedlukning af Ringstedvej (i dag Gl. Ringstedvej). Denne nedlukning krævede igen, at der blev etableret flere vejforbindelser på tværs af jernbanen, bl.a. tunnellen på Valdemar Sejrsvej. Denne overenskomst fik altså stor betydning for, hvordan vejnettet i dag er udformet.
Og sidst men ikke mindst fik Holbæk Bibliotek langt om længe nye og mere moderne lokaler for at afhjælpe den pladsmangel, som det havde lidt under siden 1940’erne. Det skete 24. februar 1960, da biblioteket flyttede fra Klosterstræde 7 ind i Nygade 9, hvor Landmandsbanken havde holdt til.
