Holbæk under borgmester Alfred Hansen – 1919-1954
I 1919 blev der indført en ny styrelseslov for Danmarks købstæder, der medførte, at byrådene fra nu af skulle være folkevalgte. Folkestyret var altså modnet, og der var nu tale om fuldt demokrati på linje med det, som vi kender i dag. Det folkevalgte byråd valgte selv borgmester og viceborgmester og fordelte udvalgsposterne.
Af arkivar Sanne Rasmussen
Ved valget i 1919 blev socialdemokraten Alfred Hansen den første folkevalgte borgmester i Holbæk. På dette tidspunkt havde han kun siddet i byrådet i to år, og faktisk blev han valgt til borgmester ved lodtrækning, da byrådets stemmer fordelte sig ligeligt mellem ham og den konservative borgmesterkandidat Claus E. Schou.
Men borgmesterposten tilfaldt altså Alfred Hansen, og selvom der nok ikke var mange, der forudså det, endte han med at blive den længst siddende folkevalgte borgmester i Holbæk til dato med 35 år i embedet.
I de 35 år fra 1919 til 1954 gennemgik Holbæk – ligesom resten af landet – turbulente tider. 1920’erne var præget af økonomiske kriser, der satte sine spor i 1930’ernes erhvervsliv, og udbruddet af 2. verdenskrig i 1939 medførte bl.a. varerationering og materialemangel. Der skete derfor ikke de helt store kvantespring i Holbæks byudvikling i disse årtier.
Det betyder dog ikke, at intet skete.
Et af fokusområderne for byrådet i perioden var Holbæks havn. Man havde set tiltagende skibstrafik i løbet af 1910’erne, og i 1918 havde byrådet besluttet at anlægge en ny trafikhavn øst for den gamle havn. Den blev indviet i 1920, og med en samlet udgift på 1,7 mio. kroner blev den nye havn kommunens hidtil største anlægsarbejde i økonomisk henseende.
Der er ingen tvivl om, at trafikhavnen var en god satsning for byen, for allerede i 1924 måtte man udvide kajen mod øst, da rederierne oplevede alt for lang ventetid på, at deres skibe kunne lægge til.
Som formand for havneudvalget var Alfred Hansen også medvirkende til, at Holbæk i 1938 fik et skibsværft – efter mange års anstrengelser fra byrådets side. Skibsbygger Anton Nielsen og sønner tog imod et tilbud fra byrådet om at flytte deres forretning fra Korsør til Holbæk, og dermed blev Holbæk Skibs- og Bådebyggeri en realitet.
I det hele taget havde byrådet i 1930’erne et stort fokus på byens erhvervsliv, der som nævnt havde lidt under 1920’ernes økonomiske kriser. Man oplevede en stagnation, som det var svært at bryde ud af. Derfor oprettede nogle af byens erhvervsdrivende Holbæk Erhvervsråd i 1932 med det formål at promovere Holbæk bys fortræffeligheder og dermed trække flere virksomheder til.
Byrådet bakkede op om Erhvervsrådets sag og gav også økonomisk støtte. Og med købstadens 650-års jubilæum i 1936 fik byen en god mulighed for rigtigt at spille med musklerne. Fejringen af jubilæet blev en regulær folkefest, der forløb over flere sommeruger, med udstillinger, optog, sportskampe og koncerter.
Fra midten af 1930’erne begyndte der at komme en smule skub på byudviklingen igen. Kommunen opkøbte jord flere steder i udkanten er den daværende købstad, som blev bebygget i løbet af 1940’erne, bl.a. Isefjordsvej, Orøvej, Hesseløvej og Kattegatsvej øst for byen, Peder Billesvej sydvest for byen og langs Valdemar Sejrsvej.
Arbejderne blev mestendels udført som beskæftigelsesarbejde for statsmidler, hvilket altså gav mulighed for at udføre anlægsarbejder for færre midler samtidig med, at kommunens omkostninger til underhold af arbejdsløse kunne nedbringes.
Et andet projekt, der udførtes som beskæftigelsesarbejde, var anlæggelsen af Munkholmforbindelsen. Munkholmbroen blev som bekendt først indviet i 1952, men arbejdet med at forlænge Dragerupvej ud til Munkholm begyndte allerede i slutningen af 1930’erne.
Som en betingelse for at skyde penge i projektet krævede amtets vejmyndigheder, at der også blev anlagt en omfartsvej fra Roskildevej til Kalundborgvej for at aflaste trafikken i Holbæk centrum. Omfartsvejen, som den fortsat hedder i dag, kom til i 1940.
Da Alfred Hansen trådte tilbage som borgmester i 1954, var han blevet en meget vellidt borgmester for byen. Særligt hans måde at navigere Holbæk igennem de svære krigstider på lod til at have givet hans popularitet et rygstød – i hvert fald fik han rekordmange personlige stemmer til valget i 1946.
En byrådskollega udtalte, at Alfred Hansens borgmestertid ikke var præget af prangende resultater men til gengæld af en jævn og stabil udvikling. Hvilket måske kan siges at være en bedrift i sig selv med tanke på de urolige tider, som Holbæk gennemgik i de 35 år.