"Sankte Hans, Sankte Hans”

Af arkivar Sanne Rasmussen

Sankthansfejringen stammer oprindeligt fra hedenske midsommerfester, hvor man fejrede sommersolhvervet, altså årets længste dag. Da kristendommen kom til Nordeuropa, blev midsommerfesterne inkorporeret som en kristen tradition, men nu blev de i stedet udlagt som en fejring af Johannes Døberen, der også kaldes Sankt Hans. Hans fødselsdag skulle nemlig angiveligt være d. 24. juni, der derfor bærer navnet Sankt Hansdag. 

I folketroen – helt op i 1800-tallet – har sankthansaften været anset som en aften og nat, hvor særlige kræfter var på spil. Lægeurter indsamlet denne nat skulle være ekstra potente, og det samme skulle vandet i helligkilderne rundt om i landet. Mange syge valfartede derfor til kilderne på sankthansaften, og efterhånden opstod der deciderede markeder omkring kilderne med telte, boder og gøgl. Dyrehavsbakken nord for København, som i dag er en velkendt forlystelsespark, var oprindeligt sådan et kildemarked. 

Som bekendt mente man også, at hekse fløj til Bloksbjerg eller Hekkenfeldt på deres kosteskaft på sankthansaften. For at undgå at de skulle fare vild og lave ravage på vejen, tændte man bål og blus, så de kunne finde hjem. Nutidens båltradition stammer altså derfra.  

Modsat hvad man skulle tro, går skikken med at afbrænde hekse på sankthansbålet til gengæld ikke særligt langt tilbage, og den har intet med 1500- og 1600-tallenes hekseprocesser at gøre. De første eksempler på afbrænding af dukker i Danmark findes i Kalundborg i 1920’erne, men først senere blev det almindeligt at iklæde dukkerne heksetøj. Afbrænding af stråmænd – som et symbol på det onde generelt – havde i flere århundreder været almindeligt i Tyskland for at afværge ondskab og dårligdom, og det er nærliggende at antage, at det var den skik, som fandt vej til Danmark i 1920’erne.* 

Zoomer vi ind på Holbæk, har sankthansfejringen ikke ændret sig stort de sidste 100 år.  

Med Strandparkens anlæggelse i 1898 fik holbækkerne et oplagt sted at fejre sankthansaften. Her er der plads til at samle store menneskemængder, og der er tilmed en flot udsigt over fjorden og de bål, der tændes langs kysten i løbet af aftenen. Og så blev parken endda indviet på Sankt Hansdag, d. 24. juni! 

Men der skulle alligevel gå et par årtier, før Strandparken blev et af de faste steder, hvor holbækkerne samles om bålet. Fra starten af 1900-tallet var det almindeligt med mindre fejringer, hvor beværtninger, foreninger og klubber afholdt teater, koncerter, bal, sejlture eller andre fornøjeligheder i anledning af sankthansaften – i flere tilfælde også med “sankthansblus”.  

Selvom en skribent i Holbæk Amts Venstreblad allerede i 1908 undrede sig over manglen på “lidt musik i anlægget i aften”, så var det tilsyneladende først i 1920’erne, at der blev arrangeret bål og fest i Strandparken i større stil. I 1924 blev det omtalt, at kommunegartneren havde sørget for at lægge “et mægtigt bål til rette”, der var ophængt kulørte lamper, et orkester spillede, og omkring kl. 10 blev der affyret fyrværkeri. Siden da ser det ud til, at festlighederne i Strandparken har været en fast tradition. 

Op igennem årtierne voksede sankthansfejringen i Strandparken i størrelse, og især Strandparkens jubilæumsår, bl.a. 40-året i 1938 og 50-året i 1948, kunne samle tusinder af holbækkere. Men ingredienserne forblev mere eller mindre de samme: Bål, musik, fællessang og taler – dog blev fyrværkeriet på et tidspunkt udfaset.

*Kilde: https://lex.dk/sankthansaften