Holbæk Jazzklub

I år kan Holbæk Jazzklub fejre sin 70-års fødselsdag. Foreningen, som gennem årene har haft en finger med i spillet ved nok så mange baller og koncerter i byen, har i sin levetid gennemgået både op- og nedture – sidstnævnte i en sådan grad, at det flere gange har set ud til, at klubben måtte lukke. Hver gang er klubben dog genopstået, om end i forskellige former gennem årene.

Sort-hvid foto af unge siddende ved et bord med hvid dug og ølflasker.
I september 1970 kunne Holbæk Jazzklub – på trods af økonomiske vanskeligheder – fejre 15-års fødselsdag med et tilløbsstykke af en festaften, hvor store navne som Ben Webster og Kenny Drew var på plakaten. Foto: Steen Rasmussen, Sjællands Tidende.
Sort-hvid foto af jazzband på scene med kontrabas, klaver og trommesæt. Dæmpet belysning og publikum uden om scenen.
De første 15 år afholdt Holbæk Jazzklub sine koncerter i salen på Hotel Isefjord. Her optræder canadiske Oscar Peterson Trio, som gæstede klubben 2. maj 1964. Som noget helt unikt blev koncerten optaget og vist på tv. Foto: Svend Åge Lorenz Christensen.

Af arkivar Sanne Rasmussen

Stiftelsen fandt sted i 1955, hvor seks unge jazzfans i Holbæk gik sammen om at starte en jazzklub. Motivationen var todelt: Ud over et ønske om at flere skulle lære jazzmusikken at kende, skulle der simpelthen også bare ske noget andet i byens natteliv end de spejder-, afdansnings- og sportsballer, hvor byens ungdom sædvanligvis slog sig løs. 

Klubbens første formand og en af medstifterne, Finn Kragerup, fortæller, at efter hans opfattelse, var Holbæk i 1950’erne “en dødssyg by – ingen steder at danse og more sig, bortset fra restauranterne Sans Souci og Rylen (Hotel Royal), men deres orkestre var gennemgående så ringe, at man ku’ få kvalme”.  

Om hele Holbæks ungdom var enig i dette udsagn, må stå hen i det uvisse, men det lykkedes i hvert fald de jazzglade unge at samle 60 personer til den stiftende generalforsamling for Holbæk Jazzklub på Hotel Isefjord 30. august 1955. Planerne for klubben blev fremlagt for de fremmødte, og de indbefattede bl.a. afholdelse af foredrag, fælles pladelytninger, koncerter og baller. 

I virkeligheden var jazzen ikke helt fremmed for Holbæk. Tilbage i 1930’erne havde der været flere jazzkoncerter i byen, og i 1941 blev klubben Swing 41 stiftet. Swing 41 arrangerede primært koncerter på Hotel Postgaarden, og deres arrangementer ramte tydeligvis et behov hos Holbæks ungdom, for allerede efter et par måneder nåede man 1000 medlemmer. Succesen blev dog kortlivet. Da Swing 41 måtte indstille aktiviteterne efter en uheldig sag i 1942, hvor klubben afholdt et påskebal uden de nødvendige tilladelser fra myndighederne. Sagen endte i så store bødesummer, at klubkassen derefter var tom. 

I de første 15 år af sin levetid holdt Holbæk Jazzklub de fleste af sine arrangementer på Hotel Isefjord, men nedrivningen af hotellet i 1971 indvarslede en udfordrende periode for klubben på flere fronter. 

Først og fremmest fik klubben med nedrivningen et pladsproblem. Man benyttede sig i en periode af andre restaurationer i byen; Diskotek Smøgen i Blindestræde, Hotel Industrien i Kirkestræde og også den nye Restaurant Isefjord, men ingen af stederne havde optimale rammer for klubbens aktiviteter. Samtidig skød der i 1960’erne en del nye barer og dansesteder op i Holbæk, som jazzklubben måtte konkurrere med, hvilket kunne mærkes på økonomien. 

Og sidst men ikke mindst udgjorde de nye musikalske strømninger i 1960’erne også en udfordring, bl.a. den enormt populære pigtrådsrock med orkestre som Keld & The Donkeys, The Cliffters og Peter Belli & Les Rivals. I slutningen af årtiet indtog beatmusikken en markant position som de unges foretrukne, repræsenteret af danske grupper som bl.a. Savage Rose og Burnin’ Red Ivanhoe.  

For at imødegå den musikalske og økonomiske udfordring valgte Holbæk Jazzklub at arrangere lidt bredere koncerter med bl.a. beatorkestre i sidste del af 1960’erne. Og så besluttede klubbens bestyrelse i begyndelsen af 1970’erne at prøve noget nyt for at løse klubbens pladsproblem. Man begyndte at bearbejde de kommunale politikere for at forsøge at få egne lokaler i byen.  

Sort-hvid foto af seks voksne og to børn i tom lagerhal. Alle smilende.
Her ses seks af Holbæk Jazzklubs medlemmer (og et par små hjælpere) under renovationen af Værkstedet på Østre Havnevej 10 i 1972. Der var tale om et enormt stykke arbejde for de frivillige kræfter. Foto: Steen Rasmussen, Sjællands Tidende.
Sort-hvid foto af tre musikere, der spiller akustisk guitar og synger, på en lille scene.
Mange større og mindre navne spillede på Værkstedet gennem årene. Her er det Niels Hausgaard med band i 1977. Foto: Svend Åge Lorenz Christensen.

Der var flere lokationer oppe at vende – bl.a. en gammel staldbygning i Bysøstræde og de gamle bygninger fra Holbæk Dampmølle ved stationen. Men i 1972 dukkede den helt rette bygning op i form af Byggefagenes Sammenslutnings tidligere værkstedsbygning på Østre Havnevej 10. Kommunen stillede bygningen til rådighed for jazzklubbens arrangementer og andre fritidsaktiviteter, sammen med 54.500 kr. til renovering og indretning af lokalerne. Det blev et omfattende renoveringsprojekt udført af frivillige – og ikke nødvendigvis håndværkskyndige – kræfter. 

Anstrengelserne bar frugt. Værkstedet dannede fra åbningen i 1973 og frem til 1980 rammen om et blomstrende kulturliv i Holbæk. Jazzklubben kunne igen afholde relativt velbesøgte koncerter – nu med et passende koncertrum og indtægter fra baren som et bærende element i økonomien. Og med base i Værkstedet samarbejdede byens forskellige foreninger desuden om nye initiativer, som bl.a. udmøntede sig i kulturfestivalen “Forårskomsammen” i Strandparken i 1973 og de følgende par år, som blev en stor succes. 

I 1980 var det slut med Værkstedet, da bygningen blev revet ned i forbindelse med anlæggelsen af Nordre Cirkulationsgade. Holbæk Jazzklub og Værkstedets andre foreninger havde dog fået lovning på nye lokaler i det gamle elværk, der i anden halvdel af 1980 åbnede som Medborgerhus Elværket.  

Den store sal i Elværket, som kunne huse 400-500 mennesker og var fremragende til rock og pop, egnede sig desværre ikke så godt til jazzarrangementer, hvor en mere intim stemning var at foretrække. I løbet af 1980’erne arrangerede jazzklubben derfor færre og færre jazzkoncerter og flere og flere rockkoncerter med bands som fx TV2 og C.V. Jørgensen.  

Alligevel befandt Holbæk Jazzklub sig i en dyb krise i slutningen af 1980’erne. Livemusik måtte for en stund vige for discjockeys, så publikum dukkede ikke op til koncerterne, og musikhonorarerne steg samtidig voldsomt i denne periode, så økonomien var ikke holdbar. En lille gruppe af Holbæk Jazzklubs bestyrelsesmedlemmer var dog ikke villige til at kaste håndklædet i ringen og satte sig for at rebrande klubben. Det skete bl.a. med opsigtsvækkende annoncer og en navneforandring til Musikklub Værkstedet, som også afspejlede, at klubben ikke længere kun holdt sig til jazzarrangementer.  

Rebrandingen viste sig at være den saltvandsindsprøjtning, som klubben havde brug for. Dertil kom, at livemusikken i det hele taget fik en genoplivning i løbet af 1990’erne, og Musikklubben Værkstedet stod bag mange succesfulde koncerter med navne som Thomas Helmig og Big Fat Snake i løbet af årtiet. 

I 1995 – i forbindelse med klubbens 40 års-jubilæum – lykkedes det endda også at genoplive Holbæk Jazzklub endnu engang – i første omgang som en underafdeling af Musikklub Værkstedet, men siden som en forening med egen bestyrelse. Gennem frivillige kræfter blev der indrettet et mindre spillelokale på førstesalen i Elværket, og dermed blev det igen muligt at skabe den helt rigtige intime ramme til jazzmusikken. 

I dag lever begge klubber fortsat i bedste velgående på Musikhus Elværket. 

Sort-hvid foto af tre personer stående på ladet af en bil, der tager et skilt med teksten "Værkstedet" ned fra en murstensbygning.
Værkstedet blev revet ned i 1980 pga. anlæggelsen af Nordre Cirkulationsgade. Her tages skiltet ned fra bygningens facade. Foto: Svend Åge Lorenz Christensen.
Sort-hvid foto af publikum siddende ved borde med levende lys. Intim stemning og bjælkeloft.
Her ses publikum i det mindre spillelokale på Elværkets førstesal. Den intime stemning er til at tage og føle på. Ukendt år og fotograf, men fotoet er fra bogen “Holbæk Jazz 50 år” s. 155.