Balladen om Henrik Thotts Vej

Af stadsarkivar Andreas Skov

For de direkte implicerede – og det var i dette tilfælde medlemmerne af Byggeforeningen Lyset – var det dog alt andet end en triviel beslutning. Man mente, at det var et ”overgreb”, at byrådet ville påtvinge dem et nyt gadenavn, og man forsøgte ligefrem at få hjælp af Indenrigsministeriet til at omgøre beslutningen. Det lykkedes dog ikke.  

Byggeforeningen Lyset var blevet stiftet i slutningen af 1918 som en direkte konsekvens af den udbredte boligmangel, der var på denne tid. Foreningens første byggeri blev opført i 1919 på et areal på Slotsmarken, som man vederlagsfrit havde fået stillet til rådighed af konsul Carl Petersen. Konsulens eneste betingelse var, at hovedgaden blev opkaldt efter hans hustru, Marie. Dermed opstod gadenavnet Marievej.  

I tilknytning til Marievej var der to tværveje, som foreningen navngav henholdsvis Finsensvej (efter tidens berømte læge, nobelpristageren Niels Finsen) og Raadmandsvej (efter byens gamle rådmandsembede). Navnene blev efterfølgende godkendt af Holbæk Byråd. 

Med Lysets byggeri var Holbæk for første gang ”hoppet ud” på Slotsmarken. Det store markområde havde i århundreder været i først kongens og herefter forskellige godsejeres besiddelse og havde altid været benyttet som landbrugsjord. Det var en væsentlig årsag til, at byudviklingen i Holbæk indtil da var foregået i øst-vestlig retning langs kysten.  

Men fra 1920’erne begyndte Holbæk også at vokse i sydlig retning – ud på Slotsmarken, hvor Holbæk Ladegaard lå – og i midten af 1940’erne besluttede byrådet at indføre ”en planmæssighed i navngivningen” af vejene.  

Efterfølgende hidkaldte man byens store historiker, Albert Thomsen, som få år tidligere havde afdækket Holbæks historie i et værk på knap 900 sider, så der burde være nok af navne at vælge imellem.  

Blandt de navne, som Thomsen foreslog, var Henrik Thott, som tilhørte en af de ældste danske adelsslægter.  

Thott blev lensmand i Holbæk i 1661 som følge af det politiske efterspil i forbindelse med svenskekrigene i 1657-60. Da Frederik III overtog Bornholm, efter at øen nærved var blevet svensk, forpligtede han sig til at skaffe den svenske konge et tilsvarende dansk gods i Skåne. Han henvendte sig til forskellige adelsmænd, bl.a.  Henrik Thott, som stillede sine to største godser til rådighed for kongen.  

Til gengæld overlod den danske konge ham Holbæk Ladegaard, og Thott blev den første privatmand, der ejede Slotsmarken. Senere blev Thott også amtmand over Holbæk Amt.  

Senere viste det sig, at kongen havde snydt Thott. Godset var ikke nær det samme værd som dem, han havde afgivet, og Thott blev ruineret og døde som en fattig og skuffet mand.  

På den baggrund mente Albert Thomsen, at en af vejene burde opkaldes efter Henrik Thott. ”Han […] har gjort kongen og landet en stor tjeneste”, skrev byhistorikeren. Byrådet var enige og besluttede i 1945 at omdøbe Raadmandsvej til Henrik Thotts Vej og Finsensvej til Erik Banners Vej.  

Bestyrelsen for Byggeforeningen Lyset var mildt sagt uenige i den beslutning. I et harmdirrende indlæg i Holbæk Amts Venstreblad skrev foreningens formand bl.a.: ”Men det, der piner og smerter os herude allermest er, at byrådet nu også tager vores gamle gadenavne fra os. Efter vedtagelsen i byrådets møde i aftes skal Raadmandsvej og Finsensvej opkaldes efter gamle fordrukne junkere, der for flere hundrede år siden har boet på Holbæk Slots Ladegaard”.  

At kalde nogen for en ”fordrukken junker” i befrielsessommeren 1945 var et stærkt skældsord. Så avisen bad om at få en kommentar fra Albert Thomsen, som dog under overskriften ”Henrik Thott var ikke tysker” kunne dementere byggeforeningens påstand.  

Og selv om byggeforeningen opfordrede “sine medlemmer til at nægte modtagelse af alt, hvad der kommer fra kommunen under de nye navne, og kun blive ved med at bruge de navne, vi selv har givet vore egne veje”, så holdt byrådet fast og omdøbte Raadmandsvej til Henrik Thotts Vej.