Tegninger fra Tølløse og omegn
I Tølløse Lokalarkiv har vi en række stregtegninger, udført af Jørgen Garff.
Af arkivar Inge-Lis Madsen
Det er tegninger, som blev udgivet af købmandsparret Anne og Poul-Jørgen Röser, Superkøb på Tølløsevej 2, og udleveret som julegave til deres kunder i perioden 1985-1993.
Her på siden ses eksempler på de fine tegninger, vi har modtaget gennem årene. Det er tegninger af bygninger, som mange i lokalområdet kender og har et forhold til. Vi ligger inde med tegninger af: Soderup Kirke (1985), Baptisternes Skoler (1986), Aastrup Kloster (1987), Tølløse Kirke (1988), Tadre Mølle (1989), Baptistkirken (1990), Remisen (1991), Sejergaardsskolen (1992) og Skovfogedhuset i Nederskoven (1993).
Tegningerne blev nærmest samlerobjekter og blev derfor gemt af kunderne. Det er vi naturligvis meget glade for – også at de efterfølgende er blevet afleveret til Tølløse Lokalarkiv.