Ladegårdsparken

I 1973 blev de første boliger i Ladegårdsparken i Holbæks sydvestlige del taget i brug.

Sort-hvid luftfoto med Ladegårdsparken til højre og Knudsparken til venstre.
Ladegårdsparken til højre og Knudsparken til venstre fotograferet i juli 1981.

Af stadsarkivar Andreas Skov

Boligområdet har navn efter ladegårdsjorderne, som tilbage i 1200-tallet var en del af Holbæk Slots besiddelser. Så man kan med en vis ret sige, at Ladegårdsparken blev etableret i det område, som var udgangspunkt for Holbæks grundlæggelse. 

Historien om Ladegårdsparken er også en historie om at løse et boligproblem, som var fremherskende ikke kun i Holbæk men i næsten alle større danske byer efter 2. verdenskrig.  

Ved indgangen til 1960’erne blev det økonomisk og teknologisk muligt at løse boligproblemet ved at opføre store boligkvarterer i det grønne uden for de gamle bymidter. Satellitbyerne, som de ofte blev kaldt, blev opført som modulbyggeri i beton, der for alvor fik sit gennembrud i disse år. Den nye kranteknologi var også afgørende for, at man kunne gennemføre de store bydelsprojekter på så kort tid. Og bydelsprojekterne hvilede på et arkitektonisk ideal om, at kørende og gående trafik skulle være adskilt.     

I 1962 købte Holbæk Kommune ladegårdsjorderne af en godsejer, og dermed fik byen mulighed for at vokse syd for jernbanen.  

En del af området skulle bebygges med boliger, og det blev overladt til et konsortium omkring Boligforeningen af 1945 A/S af gennemføre byggeprojektet.  

I perioden 1972-1975 voksede den første del af Ladegårdsparken med i alt 465 lejligheder frem, og i de følgende årtier blev området udbygget. Det skete samtidig med, at de arkitektoniske idealer ændredes, så byggeriet i dag har et mere varieret præg end oprindeligt – blandt andet med opførelsen såkaldt tæt-lavt byggeri.

Sort-hvid skråfoto af Ladegårdsparkens bygninger.
Ladegårdsparken fotograferet formentlig ca. 1975. Som det ses, var det nærmest ude på landet.