Sammen om skolestart - fagpersonale
Hvert år starter nye børn i skolen, og for alle er det nyt og spændende, men for nogle kan det også være svært. Overgangen fra dagtilbud til skole kan udfordre både familier og fagprofessionelle omkring børnene. Her kan Holbæk Bibliotekerne bruge den særlige position som et frivilligt, lystbetonet sted mellem skole, hjem og dagtilbud til at skabe sammenhæng for både børn og forældre i samarbejde med jer.
Det gør vi ved at følge børnene på vej med litteraturen som overgangsobjekt for at skabe trivsel og læselyst.
Sammen om Skolestart fra Bibliotekernes Sprog- og Læsespor består af en personlig bog til barnet, Læsefidusens ABC, fra Dansklærerforeningen, forløb for hjem, dagtilbud og børnehaveklasse til i alt 4 værker, nemlig Læsefidusens favoritter og en værktøjskasse til brug for biblioteker med udgangspunkt i et årshjul.