Holbæk Husholdningsskole
Langs Kalundborgvej finder man adskillige imponerende villaer, og nogle af dem minder ligefrem om små palæer. Det gælder ikke mindst bygningen i nummer 133.
Ejendommen blev opført i 1928 til Holbæk Husholdningsskole og er tegnet af den markante Bedre Byggeskik-arkitekt Marius Pedersen. Lige overfor finder man i øvrigt den daværende Vestre Skole, som blev skabt af en anden af stilartens store mestre, nemlig Ivar Bentsen.
Skolens grundlægger, Dagny Pedersen, havde stiftet husholdningsskolen i 1924, hvor den lagde ud i en lejet villa på Sdr. Banevej (den nuværende Erik Menveds Vej). Men ambitionerne rakte videre, og blot fire år senere kunne hun realisere drømmen om sit helt eget skolebyggeri med plads til 30 elevværelser (senere plads til flere).
Ved indvielsen den 3. november 1928 satte Dagny Pedersen ord på skolens vision:
”Målet med vor husholdningsskole er kort og godt at gavne hjemmene. Ved kursus for husmødre vil vi søge at gavne de hjem, der er, og i husholdningsskolen lære de unge, der engang skal stifte hjem, husvæsen. Der er tre ting, vi navnlig vil lære de unge: altid at yde det bedste, de formår, altid få det bedste ud af det, de arbejder med, og at indordne sig under forholdene og nøjes med det, de har. Det er vort ønske, at vi her må få held og kræfter til at dygtiggøre de unge i den retning.”
I praksis betød det, at de unge kvinder blev uddannet til det, man dengang kaldte ”hjemmets styrelse”. Skemaet stod på madlavning, rengøring og vask, men eleverne dykkede også ned i teorien bag arbejdet, ligesom budgetlægning og husholdningsregnskab var en fast del af uddannelsen.
Skolen åbnede i en tid, hvor det var normen, at kvinder var hjemmegående. Allerede i løbet af 1930’erne begyndte arbejdsmarkedet dog langsomt at røre på sig. Omkring 100.000 kvinder havde nu fundet vej til industrien, men der var primært tale om unge, ugifte kvinder. Så snart de blev gift, og de første børn kom til, forlod kvinderne som regel fabriksgulvet for at hellige sig hjemmet.
Det helt store opbrud kom i årtierne efter anden verdenskrig, hvor hundredtusindvis af kvinder strømmede ud på arbejdsmarkedet. Samfundet ændrede sig i lyntempo: Staten overtog klassiske husmoderopgaver som børnepasning, og de nye supermarkeder gjorde hverdagens indkøb hurtige og mere bekvemme for de udearbejdende kvinder.
I takt med disse store samfundsforandringer dalede interessen for de traditionelle husholdningsskoler gradvist, og i 1964 valgte Dagny Pedersen at sælge sit livsværk. Bygningen mistede dog ikke sin sociale funktion; i de følgende årtier og helt frem til 2000’erne blev de smukke rammer brugt til børne- og ungeområdet under stat, amt og kommune – blandt andet som akutcenter under navnet Isefjord.
