Da telefonsamtalen blev automatisk
”Man må følge fremskridtet”. Ordene kom fra bestyrer af Gislinge Telefoncentral, Inge M. Skou, i forbindelse med, at telefoncentralen skulle fuldautomatiseres i november 1970.
Af stadsarkivar Andreas Skov
Til Sjællands Tidende fortalte hun, at det dog ikke var alle, der var lige begejstrerede for ”fremskridtet”.
”Flere af abonnenterne har givet udtryk for, at de ikke bryder sig om det fuldautomatiske. Det er mest de ældre, der helst vil fortsætte med det gamle. De mener det bliver vanskeligere, når de selv skal dreje sig frem, men vi fortæller dem, at det i virkeligheden ikke er så svært”.
På dette tidspunkt stod ikke kun Gislinge Telefoncentral, men en lang række landcentraler over for at skulle fuldautomatiseres. I større byer som f.eks. Holbæk var automatiseringen allerede blevet gennemført. Holbæk Central, som den hed, var blevet automatisk i 1966.
Automatiseringen af telefonien var ikke kun en teknisk øvelse. Det var også en afsked med en kultur, der havde eksisteret siden slutningen af 1800-tallet. Med telefoncentralerne var der blevet skabt et helt nyt erhverv, som næsten udelukkende varetoges af kvinder. Og enhver telefonsamtale gik igennem en telefonistinde, så disse kvinder spillede en vigtig rolle i dansk kommunikationskultur i første halvdel af 1900-tallet.
På landcentralerne kunne gennemførelsen af telefonsamtalerne som regel varetages af tre-fire kvinder, mens der i de større byer var langt flere beskæftigede. I midten af 1930’erne havde Holbæk Central i Holbæk således 37 telefonistinder til at forestå de mange samtaler fra de dengang knap 1.300 abonnenter i Holbæk.
Uanset om man var abonnent i Holbæk eller i Gislinge, som i 1970 havde omkring 285 abonnenter, var proceduren for en samtale den samme: Når man som abonnent ville i kontakt med en anden, ringede man centralen op; telefonisten svarede, hvorefter man oplyste nummeret på den, man gerne ville i kontakt med; herefter forbandt hun kabler på omstillingsbordet, hvorved modtagende abonnents telefon blev aktiveret, og samtalen kunne begynde.
Telefonisten registrerede samtalens varighed og skrev det på abonnentens regning. Det var ikke tilladt for telefonistinderne at lytte med på folks samtaler. Hvis de gjorde, kunne det være ensbetydende med afskedigelse.
Man kunne ringe til Holbæk Central døgnet rundt, mens landcentraler som den i Gislinge officielt lukkede kl. 20 – men også kun officielt, fordi her havde bestyrer Inge M. Skous mand vagten om natten. Hun fortalte således til Sjællands Tidende: ”Officielt lukker centralen efter klokken 20, men det kan man jo ikke, så min mand har vagt om natten. Han ligger og sover i værelset ved siden af og ved hjælp af en alarmklokke står han op og ekspederer samtalen”.
Mange landcentraler som den i Gislinge var kombinerede telefoncentraler og privatboliger.
17. november 1970 gik Gislinge Telefoncentral over til fuldautomatisk drift, og de følgende to år blev de resterende centraler i Holbæks opland – bl.a. Ugerløse, Undløse, Svinninge og Kundby – også automatiske.
Telefonistindernes tid var dermed forbi.
