Lossepladsen ”Muddermøget” og kampen for et rent miljø
Debatten om forurening af Holbæk Fjord og Isefjorden er ikke af nyere dato. Allerede i 1971 gik bølgerne højt – faktisk så højt, at emnet blev taget op i TV Avisen, der dengang var den eneste daglige nyhedsudsendelse i dansk fjernsyn.
Af stadsarkivar Andreas Skov
Mens vi i dag primært har fokus på kvælstofudledninger fra landbruget, så var perspektivet i begyndelsen af 1970’erne lidt anderledes. Her var det husholdnings- og industriaffald på byens losseplads, i folkemunde ”Muddermøget”, som blev debatteret.
13. april 1971 kunne TV Avisen fortælle, at Holbæk Fjord var blevet systematisk forurenet gennem 30 år, og i hele denne periode havde Holbæk Kommune daglig tømt skraldet fra kommunens husstande i fjorden som fyld langs Strandmøllevej.
Dagen efter fulgte Sjællands Tidende op på indslaget og skrev følgende: ”Fjordarealerne tjener som losseplads for hele storkommunen, og svineriet er ubeskriveligt. Forleden gik der hul på en slamsø, der ligger og bobler i varmen øst for lossepladsen inden Dragerup by. Den idylliske landsby lugter konstant af skrald, og slamsøen forsvinder med tusindvis af liter ud i Holbæk fjord, hvor den forurener utroligt. (…) Svineriet er ubeskriveligt. Det er intet under, at beboerne samler sig og protesterer, at det er nærmest et under, hvis de protester ikke tages til følge”.
I begyndelsen af 1970’erne blomstrede den folkelige aktivisme. Man affandt sig ikke længere med at vente på, at de etablerede partier og politikere satte samfundsproblemerne på dagsordenen. I stedet gjorde man selv opmærksom på problemerne med demonstrationer, aktiviteter, happenings og meget andet.
I Holbæk stiftede en gruppe borgere foreningen Holbæk Fjord, som gjorde opmærksom på forureningen med en udstilling på Ahlgade, hvor folk bl.a. kunne se vandprøver fra fjorden, der mildt sagt ikke var særlig appetitlige.
Derudover blev der demonstreret. Godt en uge efter TV Avisens indslag gik omkring 100 holbækkere i demonstrationstog fra centrum til Strandmøllevej med krav om stop for forureningen og etablering af et forbrændingsanlæg i stedet for den uhumske losseplads.
På dette tidspunkt var miljøbevidstheden endnu ikke trængt ind i det etablerede lokalpolitiske miljø. Tankegangen var, at en mængde jord ovenpå lossepladsen fjernede problemet. Ude af syne ude af sind, fristes man til at sige.
Miljøgruppernes aktiviteter var dog med til at vende stemningen, så forurenings- og miljøproblematikken i de følgende år også trængte ind i det lokalpolitiske system.
I 1976 blev den sidste rest af ”Muddermøget” fjernet, efter at Holbæk byråd havde besluttet at spendere 250.000 kr. på projekt Ren Strandmøllevej (Staten bidrog med 75.000 kr.). Udover at få løst et miljømæssigt problem fik man også skabt beskæftigelse, i form af at fjerne affaldet, for den voksende gruppe af arbejdsløse, der var kommet i kølvandet på oliekrisen i slutningen 1973 – i hvert fald for en periode.
Dermed var Holbæk Fjord som bekendt ikke fri for forurening og iltsvind, men med fjernelsen af ”Muddermøget” var miljøspørgsmålet også blevet en del af den lokalpolitiske dagsorden.
