Fælleslæsning

Få læst en novelle, et digt og nyd en guidet samtale om litteraturen.

Sådan foregår fælleslæsning

Icon Description

Sådan foregår det:
I guidet fælleslæsning læser vi tekster sammen.

Vi mødes i en gruppe. En læseguide fra biblioteket har udvalgt nogle tekster, som læses højt. 
Undervejs i højtlæsningen holdes der pauser, hvor vi i fællesskab deler refleksioner. Det sociale og samtalen er lige så vigtig som litteraturen, der her fungerer som en samtalestarter.

Det kræver ingen forberedelse at deltage. Det eneste krav er, at du som deltager er til stede med åbne ører og har lyst til at mødes med andre om litteraturen.

”Man kan reflektere over og fortælle om sin egen situation gennem teksten og uden at udstille sig selv”, citat fra Lene (deltager).

"Associationerne i pauserne og de andres input udvider mit perspektiv", citat fra Ellen Margrethe (deltager)

Varighed: cirka 1,5 time

Vil du høre mere?

Send en mail til læseguiderne ved Holbæk Bibliotekerne.
Ane: aneoh@holb.dk og Birgitte: bjn@holb.dk

Guidet fælleslæsning som metode

Icon Description

Fælleslæsning på Holbæk Bibliotekerne varetages af uddannede læseguider. 

Metoden er udviklet af den britiske The Reader organisation. I Danmark er det Læseforeningen der har videreudviklet og tilpasset metoden til danske forhold.

Læs mere på Læseforeningens side: Guidet fælleslæsning — Læseforeningen (laeseforeningen.dk)

Vigtigt er, at læseguiden altid har ansvaret for valg af litteratur og facilitering af samtalen. Han eller hun er trænet i at vælge god litteratur til formålet og i at stille spørgsmål, der åbner op for teksten og inviterer ind i læsningen. 
Læseguiden sørger også for at rummet er et rart sted for alle deltagere. Guidet fælleslæsning er som metode tænkt til at kunne omfavne alle typer af deltagere, uanset alder, køn, sociale eller psykiske omstændigheder, og gøre plads til deltagere, der ikke har de store forudsætninger for at læse eller er et sted i livet hvor det af forskellige grunde kan være svært.

 

Oversigt over tilbud om fælleslæsning

Icon Description

Fælleslæsning for seniorer 

Tidspunkt
Vi mødes onsdage i sommer- og vinterhalvåret. Det er onsdage ulige uger klokken 10-11.30. 

Sted
Læseklubbernes rum, i stueetagen på Holbæk Bibliotek.

Vil du høre mere?
Kontakt Ane: 
Mail: aneoh@holb.dk 
Telefon: 7236 7056 

Fælleslæsning for demensramte og deres pårørende

Vi læser en eller flere tekster om dagens tema højt. Undervejs taler vi om emner i teksten, som bringer minder frem. Det kræver ingen forudsætninger at deltage, og vi byder på kaffe og kage undervejs.

Tidspunkt
Vi mødes 3 onsdage i 2025:
Den 15. januar, den 5. marts og den 2. april. Alle dage klokken 9.30-11.

Sted
Læseklubbernes rum, i stueetagen på Holbæk Bibliotek, men vi mødes i bibliotekets forhal. 
Vi ringer dagen før og minder om mødet.

Tilmelding 
Bibliotekets hjemmeside eller ved at kontakte Birgitte: 
Mail: bjn@holb.dk
Telefon: 7236 7008

Fælleslæsning hos dig

Kan du samle en gruppe på 8-10 personer, har I mulighed for at få en ud-af-huset fælleslæsning, for at få en smagsprøve på hvad det er. 

Fælleslæsningen kan foregå på biblioteket, hjemme hos dig eller et helt tredje sted efter aftale med biblioteket.

Varighed: ca. 1,5 time.

Vil du høre mere eller booke en fælleslæsning ud-af-huset?
Kontakt Rasmus: 
Mail: rthor@holb.dk
Telefon: 7236 6635

 

 

Fælleslæsning med seniorholdet i Holbæk