Driller lektierne? Få hjælp i ny lektiecafé

Nu kan skolebørn få hjælp til lektier og eksamensforberedelse i en ny lektiecafé på Jyderup Bibliotek. Caféen åbner torsdag den 20. februar kl. 17-19.

Af Tina Holst Christensen

Den nye lektiecafé på Jyderup Bibliotek er for alle skolebørn og her kan man få hjælp til lektier og eksamensforberedelse i alle skolefag. Der er åbent hver torsdag fra kl. 17-19 frem til udgangen af juni (med undtagelse af skoleferier og helligdage). Første åbningsdag er den 20. februar.

Den frivillige lektiecafé er drevet af Ole Riis, som er tidligere skolelærer. Han kan hjælpe med alle skolefag, men særligt matematik og tysk som han har linjefag i.

Har du spørgsmål til lektiecaféen, kan du kontakte Ole på email: jyderup-lektiecafe@outlook.dk

Lektiehjælp matematikbog
Pixabay

Om Ole Riis

Icon Description

Ole har en fortid som både skolelærer og STU-lærer og afdelingsleder. Han har også arbejdet med DANIDA udviklingsprojekter i Vietnam for udsatte børn og unge.
Ole bor på landet og er deltidslærer på en friskole og deltids genbrugsvejleder hos Fors.