Med firspand over sneen og julesang i stuerne: Jul på Tølløse Slot

Af arkivar Trine Gransgaard Prag

I artiklen fortæller Anders Jensen med stor varme og længsel om sin tid på Tølløse slot samt julen der i gamle dage. Det er tydeligt, at der er tale om en mand, der længes mod tidligere tider og slottets storhedstid.

Artiklens indledning trækker også tråde tilbage til en tid med et roligere tempo og lyder næsten som starten på et juleeventyr. Her beskrives det:

”Medens Tølløse Stationsby stadig vokser, og dens Liv pulserer stærkt, ligger Tølløse Kirkeby næsten uberørt af Tidens haarde jag …. Her i Skumringen fornemmer man, at Tiden næsten staar stille, her føles Stilheden foran Julehøjtiden som Fred paa Jord”.

I artiklen finder mødet med Anders Jensen sted i hans hjem, hvor nostalgien og den stærke forbindelse til slottet står klart. Når Anders Jensen er det som en mand, der oplever at nutidens pulserende travlhed (i 1943) har erstattet fortidens hygge og fordybelse. En følelse, som mange af os nok fortsat kender i dag.

Da Anders Jensen i 1943 fortæller, er det da også med et tilbageblik på en tilværelse på Tølløse Slot, der startede 60 år tidligere. Om sin ansættelse ved slottet fortæller han, hvordan han i 1883 startede som rideknægt. Det var under greve Christian J.W. Schulin-Zeuthen og hustru grevinde Christine, som han taler meget varmt om.

Det var egentlig ikke Anders Jensens plan eller ønske at være kusk, han drømte i stedet om at søge ind til banen og få plads, som så mange andre. Han vidste dog, at det ville være en fordel at have en anbefaling fra en højtstående familie med i sin ansøgning, og derfor tog han jobbet på Tølløse Slot. Efter et par år bad han greven om en anbefaling. Det fik han, og den blev vedlagt hans ansøgning sammen med store forhåbninger. Anders Jensen var dog ikke den eneste med fremtidsdrømme om et nyt liv ved banen, og på grund af travlhed med de mange ansøgninger modtog han i derfor heller ikke et svar i første omgang.

Da greven hørte, at Anders Jensen ikke havde modtaget svar på sin ansøgning, tog han affære og skrev direkte til overdriftsinspektør kaptajn Dorph. Anders Jensen afleverede selv brevet fra greven. Med så stærk og klar en anbefaling i bagagen fik Anders Jensen her lovning på start nogle måneder efter.

Anders Jensen var meget glad, da det jo hele tiden havde været hans plan at bruge sin nuværende stilling til at komme videre. På trods af, at de selv havde hjulpet til, var greven og grevinden dog knap så begejstrede. De var kommet frem til, at de meget nødigt ville undvære Anders Jensen på Tølløse Slot. De mødte op i stalden hos ham og tilbød ham stillingen som 1. kusk mod at blive hos dem. Det takkede Anders Jensen ja til, og greven gav håndslag på, at Anders Jensen aldrig ville fortryde denne beslutning. Den 1. november 1885 startede han i stillingen og besad den frem til grevens død i 1919. Anders Jensen afslutter sin beretning om starten på sit virke ved Tølløse Slot med at understrege: ”… og jeg har aldrig fortrudt det.”

Om julens gang på Tølløse Slot fortæller Anders Jensen, at greveparret ikke fejrede selve juleaften på slottet, men i stedet fejrede den hos grevindens mor i Ringsted. Det var Anders Jensens job at køre dem derned, og hver juleaftensdag holdt han klar klokken tre om eftermiddagen. Greven og grevinden var dog knap så punktlige, og det var ikke altid, de kom afsted til tiden. Ofte måtte Anders Jensen vente helt til klokken fem eller halv seks. Afsted kom de dog altid, og Anders Jensen beskrev turen til Ringsted som en smuttur.

En vinter stod den dog på noget mere end blot en smuttur, da greven havde hørt om en cirkusdirektør i København, der kørte med firspand for kanen ud ad Strandvejen.

Det havde de endnu ikke prøvet på Tølløse slot, men efter at have set dette havde greven sagt; til Anders Jensen. Der blev bestilt en særlig kane til formålet og få dage før jul kunne Anders Jensen så for første gang køre greven og grevinden i kane med firspand. 

Turen var den længste Anders Jensen hidtil havde været på, og gik helt til Lindersvold ved Præstø Bugt – en tur, der engang tog syv-otte timer og vakte stor opsigt. Da de nærmede sig Lindersvold, fik de dog problemer, da der ikke var mere sne på vejene. De endte derfor med at køre med kanestålet direkte på vejen, og Anders Jensen beskriver, hvordan gnisterne fløj omkring dem. På hjemvejen gik det heldigvis lettere, da der fra Lindersvold var blevet sendt folk ud for at kaste sne på vejen, så kanen kunne få en behagelig rejse.

På trods af, at greven og grevinden ikke var at finde på slottet juleaften, blev julen alligevel holdt. Personalet blev nemlig altid samlet i køkkenfløjen til en stor julefest – og stor, det var den. For personalet på slottet talte tjenere, jægere, 21 havefolk samt kuske og mange flere. Anders Jensen beskriver, hvordan der aldrig manglede noget på slottet ved disse julefester – udover greven og grevinden.

Også før d. 24. spredte juleglæden sig fra slottet. Forud for juleaften blev der delt kød, flæsk og kolonialvarer ud til sognets fattige, så alle kunne få lov at mærke julens glæder.

Når greven og grevinden vendte hjem helligtrekongersdag, blev der holdt endnu en julefest. Denne dag var det alle kommunens børn, der var inviteret, og de fik alle serveret risengrød og steg. Til dessert fik de punch og æbleskiver, og til sidst blev der danset om juletræet. Alle børnene fik en lille gave med hjem fra julefesten.

Det var dog ikke slut på festlighederne endnu, for dagen efter børnenes besøg blev der igen inviteret til julefest – nu for alle slottets ansatte og deres familier. De blev inviteret på kaffegilde og efterfølgende dans. Musikken blev leveret af smeden, der spillede på harmonika, og selv greven og grevinden dansede med. Der blev delt julegaver, cigarer og punch ud, og festen varede til langt ud på natten.

Med ønske om en glædelig jul,

Tølløse Lokalarkiv