Lektørudtalelse

Forfatter: Anne Birgitte Langkilde Hundahl

Kort om bogen

Kom med ind i et fascinerede og forunderligt krible-krableunivers, når naturformidler Morten D.D. Hansen deler ud af sin store viden om insekternes univers. For alle naturinteresserede

Beskrivelse

Verdens dyrearter uddør i et tempo, der ikke er set siden dinosaurernes tid, og insekterne er den gruppe, der forsvinder hurtigst. Heldigvis er flere og flere ved at forstå, hvor alvorligt det er - og hvor vigtigt det er, at gøre noget for biodiversiteten. For at kunne gøre noget for insekterne er det vigtigt, at vide noget om dem. I denne bog præsenterer forfatteren nogle af sine yndlingsinsekter, præsenteret som historiefortællere og som gode venner. Bogen handler også om at gøre naturen vildere - gøre haven, parkerne, vejkanterne og den store natur vildere. Forfatteren fortæller om insekternes liv, deres historie og deres mysterier. Med illustrationer

Vurdering

Veloplagt, velskrevet populærformidling, som både indeholder masser af fakta, gode historier og ikke mindst forfatterens egne personlige fortællinger. Det er fascinerende og fængslende læsning, og forfatterens kærlighed til sit fag og især til insekterne træder tydeligt frem

Andre bøger om samme emne

 Tæt på insekter og småkryb er en anden flot fagbog om insekter, der findes i vore huse, haver eller i naturen