Lektørudtalelse

Forfatter: Merete Trap

Kort om bogen

Ifigenia tager orlov og rejser til Læsø for at sørge over tabet af sin mand, Einar. Langsomt kryber øen og dens befolkning ind under huden på hende. Stilfærdig fortælling, der henvender sig til en bred gruppe af læsere af nyere dansk litteratur, samt læsere med interesse for Læsø

Beskrivelse

Ankommet til sin selvvalgte isolation i det lille, lånte hus på Læsø, er der nu tid til at gå ture, reflektere og ikke mindst sørge. Ifigenia (kaldet Ifi) finder langsomt på plads i huset, og da hun får låst op for et af dets aflåste værelser, låser hun også op for en livsomvæltende indsigt omkring sig selv. Anna Mejlhede er præst og forfatter til bl.a. bogen Hjertesorg : en fortælling om at være tilHun er desuden bosiddende på Læsø

Vurdering

En gevaldigt fin fortælling om at finde ro i sig selv og samtidig forlige sig med en altoverskyggende sorg. Om at finde en ny plads i livet og om at skulle leve videre uden sin elskede. Det sanselige sprog og de smukke beskrivelser af Læsø, dens natur og mennesker står stærkt og spiller så fint sammen med den eftertænksomme fortælling. Det formidles på fineste vis, hvorledes øens væsen fortrænger hovedpersonens ensomhed

Andre bøger om samme emne

Kan sammenlignes med andre fortællinger om at skulle leve videre efter tabet af en elsket. Her kan fx nævnes Louise Juhl Dalsgaards smukke roman Alle dage tilbage : roman. Romanen Sand : roman foregår også på Læsø