Lektørudtalelse

Forfatter: Grethe Lorentzen

Kort om bogen

Personlige beretninger om de vigtige relationer i nære venskaber, og om at miste nære venner. Til inspiration og refleksion for alle, der har, eller savner nære venner

Beskrivelse

Forfatterne har interviewet personer til bogen, og har indhentet historier fra deres venskabsundersøgelse på social medier 2018-2019. De har desuden interviewet fagfolk, der udtaler sig om venskaber. I de personlige beretninger møder vi forfatterne selv og personer i mange forskellige livssituationer, som fx Janus, der var ude for en ulykke, der lammede ham, og hvis venner var afgørende for, at han fik livslysten tilbage, vennegruppen i 50'erne, der har holdt sammen siden barndommen, og Lisa der mistede sin veninde til kræft. Eksperterne udtaler sig om dimensionerne i venskaber, sunde og usunde venskaber, livsforandringer og jalousi, der udfordrer venskaber, samt giver råd om hvordan man bliver en bedre ven og knytter tætte bånd

Vurdering

En rørende, berigende og letlæst bog om vigtigheden af nære venskaber og livsvidner, med stof til eftertanke for læseren over egne venskabsforhold

Andre bøger om samme emne

I 21 skriver om venskab skriver 10 hold venner til hinanden om betydningen af deres venskab. Allerkæreste veninde er en biografisk erindringsbog om forfatterens relationer til veninder igennem livet. Filosoffen Helge Svare belyser i bogen Venskab begrebet venskab historisk og sociologisk