Lektørudtalelse

Forfatter: Line Dalbro Schaumann

Kort om bogen

Drengen Karl har svært ved at sige fra i de rigtige situationer og da Karls farfar dør, bliver det ekstra svært for ham. For 9-13-årige

Beskrivelse

Karl kan godt lide at være hos sin farfar, for der kan Karl være som han er. I modsætning til henne i skolen hvor Morgan med den seje cykel mobber ham, her kan Karl aldrig finde de rigtige ord. Han finder dem dog en dag, hvor der sidder en fremmed pige i klassen. En pige der kalder ham en idiot. Når Karl besøger farfar lægger de puslespil, men langsomt forsvinder farfar og til sidst er han der ikke mere - ligesom stykkerne med himmel som også forsvandt

Vurdering

Sprogligt ligner denne meget historien om Veronika, Veronika lyder som harmonika. På samme tid velskrevet og poetisk. Forfatteren formår på sin helt egen måde at beskrive Karls sindstilstand så man som læseren ikke er i tvivl om hvordan Karl har det. Illustrationerne gør også sit til at læseoplevelse bliver helt unik. De er lavet af Stian Hole, der tidligere har illustreret og skrevet bl.a. Garmanns hemmelighed

Andre bøger om samme emne

Forfatteren har bl.a. udgivet Ellens ark, der omhandler sorg. Så dø dog, morfar! handler også om hvordan det kan føles når ens bedsteforældre dør. Den dag farfar stak af handler ligeledes om det tætte forhold der kan være mellem bedsteforældre og børnebørn