Lektørudtalelse

Forfatter: Lotte Klemens Thomhave

Kort om bogen

Ni filosofiske noveller om eksistensens svære vilkår og om at være forbundet eller ikke forbundet med andre mennesker. For alle voksne læsere af skønlitteratur med interesse for eksistentielle temaer

Beskrivelse

Ni noveller, som kredser om ensomhed og hvad det vil sige at være et menneske. En kvinde i fyrrerne stjæler i supermarkeder og forestiller sig sin egen begravelse. En anden kvinde har ligget død i tre måneder i sit hus. Karin inviterer alle mænd, som hun har kendt intimt til en sammenkomst og forestiller sig, at de har noget at tale om. En midaldrende dame overvejer om hun vil tage imod et tilbud om kontakt fra manden ved kassen. Tre venner mødes og fortæller, hvordan det går med én af de andre. Tårernes topografi udforskes i en fortælling. Der er også små sidehistorier om biografiske personer, Fibonaccis talrække og citater med salmevers. Ditte Steensballe har tidligere udgivet novellesamlingen Andre mennesker

Vurdering

Man må overgive sig til disse ni skæve og skitseagtige noveller. Teksterne har en en nøgtern og melankolsk tone med en snert af ironi. Således beskrives fx en af hovedpersonernes selverkendelser: "Jeg er en dame, der kunne gå ud og more sig. Det kunne finde sted."

Andre bøger om samme emne

Dorthe Nors suveræne novellesamling Kort over Canada handler også om vores mærkværdige relationer til hinanden, men har et større fokus på ondskab end melankoli