Lektørudtalelse
Kort om bogen
En slags kollektivroman fra efterkrigstidens Oslo, hvor beboerne i ejendommen Kirkeveien 127 følges i årene 1948-1951. Det er første bind af en trilogi, som er blevet meget populær i hjemlandet Norge. Også danske læsere af bredt anlagte familieromaner vil tage den til sig
Beskrivelse
På Kirkeveien 127 i Oslo bor familien Kristoffersen: Faderen, som er reklamemand og bliver ramt af kræft. Moderen, som er hjemmegående og aktiv i Røde Kors. Den 6-årige Jesper, som er et følsomt gemyt og en tænksom enspænder, der så gerne vil lære at spille klaver. Til sidst kommer der også en lillesøster i familien. Ovenpå bor enkefru Vik, som med et bliver gift og flytter væk. Vi hører også om damerne i Røde Kors, om Jespers tunghøre ven og om hans spillelærer. Det handler om længsler og håb, om vareknaphed og drømme om materielle goder og om hverdage, der afbrydes af bryllupper og begravelser
Vurdering
Lars Saabye Christensen (født 1953) er i topform. Han skriver veloplagt og med sprogligt overskud og nerve, som fastholder læserens interesse fra allerførste side. Det er en stemningsfuld og absolut anbefalelsesværdig roman, som med mange muligheder for identificering skildrer tiden, byen, familien og de forskellige personers relationer
Andre bøger om samme emne
Romanen kan læses på linje med gedigne norske samtidsforfattere som fx Roy Jacobsen og Per Petterson, og den nærmer sig Saabye Christensens egen formidable Halvbroderen