Lektørudtalelse

Forfatter: Heidi Drasbek Martinussen

Kort om bogen

Medrivende nordisk krimi, fyldt med uhyggelige mord i Grønland, som trækker tråde tilbage i tiden - både til de gamle nordbo-vikinger og til en række mord og forsvindingssager fra 1970'erne. For alle krimifans

Beskrivelse

Mathew er begyndt at arbejde som journalist i Nuuk i Grønland efter han på brutal vis mistede både sin kæreste og sit ufødte barn i en trafikulykke. Han bliver sendt ud til en noget speciel sag, hvor man mener at have fundet et mumificeret lig af en nordbo-viking. Men er liget virkeligt så gammelt eller hænger det sammen med en anden sag fra 1970'erne? Det prøver Mathew at finde ud af, med hjælp fra en noget speciel lokal kvinde, med en noget speciel baggrund. Mads Peder Nordbo har tidligere skrevet Thuleselskabet, Gudspartiklen og Odins labyrint

Vurdering

Hæsblæsende krimi som kører i flere spor og giver lyst til at smide alt, hvad man har i hænderne og læse til den er slut

Andre bøger om samme emne

Krimistilen og makkerparret Mathew og den lokale kvinde Tupaarnaq minder til tider om Mikael Blomkvists og Lisbeth Salanders parløb i Mænd der hader kvinder