Lektørudtalelse

Forfatter: Jens Rasmussen

Kort om bogen

Det er 1951. Paris er delt mellem Sovjet og vestmagterne. Kaptajn Saint-Elme sendes til sovjetzonen for at hjælpe i jagten på en seriemorder. Til voksne tegneserielæsere

Beskrivelse

"Hvad nu hvis" er en kontrafaktisk serie fra Forlaget Zoom. D-Dag slog fejl med det resultat at den røde hær rykkede ind i Paris i 1946. 6 år senere i 1951 går Jerntæppet igennem Paris og efterretningsagenten Saint-Elme sendes til den kommunistiske side for at hjælpe det lokale politi i jagten på en seriemorder. Saint-Elme kommer hurtigt i problemer med KGB og briterne og amerikanerne har deres egne diabolske planer

Vurdering

Kontrafaktiske historier er altid interessante, da de sætter en helt ny scene som handlingen kan udfolde sig i. Tegneserien viser et tåget Paris i ruiner. Tegnestilen er realistisk, men lidt tør. Det er en spændende spionthriller, hvis svaghed dog er at den sagtes kunne være fortalt udenfor dens kontrafaktiske setting

Andre bøger om samme emne

Den danske tegneserie 1. maj mysteriet foregår i et Sovjet-domineret København. Robert Harris Fædrelandet er en klassiker inden for den kontrafaktiske genre