Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Flot og anderledes billedbog om drengen der lærer at cykle uden støttehjul - af en stor bunke pels med lyserød hue. Velegnet til oplæsning for ca. 3-6 år

Beskrivelse

Drengen synes vejret er for gråt og trist til at gå ud, men hans mor synes han skal ud og lave noget. Udenfor ser han en stor bunke pels, med en lyserød hue, der cykler forbi og han optager straks forfølgelsen på sin egen cykel. Meget hurtigt bliver han træt af støttehjulene, de hæmmer ham! Men pelsbunken hjælper ham og tager dem af. Så cykler de stærkt, pelsbunken hjælper med plaster på skrammer og cykelhjelm, og hurtigt lærer drengen at cykle uden støttehjul. Mon mor og far vil tro ham? Bogen er illustreret af forfatteren, i grå og neonpink nuancer. Illustrationerne skifter mellem dobbeltsidede opslag og opslag med rækker af små billeder med talebobler, næsten som en tegneserie

Vurdering

Meget smuk og anderledes billedbog. Det er ikke ofte vi ser noget illustreret i denne stil, med gråt og neon der lyser op. Det er meget effektfuldt. Pelsbunken er næsten som en Totoro, et stort, venligt væsen, der hjælper den lille dreng. Forfatteren har dedikeret bogen til sin bror, der lærte ham at cykle uden støttehjul, og man genkender følelsen af stolthed fra når man selv lærer nye, store ting

Andre bøger om samme emne

Andre billedbøger om at lære at cykle er fx Kimi lærer at cykle og Jeg cykler!