Lektørudtalelse

Forfatter: Cæcilie Hjorth Pedersen

Kort om bogen

Rå og aktuel skilsmisseroman om Karen, der befinder sig i ruinerne af et ægteskab og må leve med kun at se sin datter hver anden uge. For læsere er nordisk litteratur om den moderne familie

Beskrivelse

Karen er gået fra sin mand. Deres ægteskab holdt ikke, og de skal nu dele alt imellem sig inklusiv deres treårige datter. Karen lytter til veninder og familieterapeuters gode råd om deleordning, som en moderne kvinde bør, men inden i hende gør alt oprør. Julen står for døren. Hvordan klarer man helligdagene som delemor? "Vær god ved dyrene" er norske Monica Isakstuens første roman oversat til dansk. Romanen vandt Norges største litteraturpris, Brageprisen, for årets bedste roman i 2016

Vurdering

Poetisk, dyster og sjov roman, der vender vrangen ud på alle de modsatrettede følelser i kølvandet på en skilsmisse. Monica Isakstuen skriver fængende og indsigtsfuldt om mor-barn forholdet. Sproget er kompakt, men alligevel får Isakstuen sagt virkelig meget. Fin og vellykket roman

Andre bøger om samme emne

 Inden du går - vil du så ikke blive lidt længere af Karin Heurlin er også en roman om skilsmisse og smerten ved at undværre sit barn hver anden uge. Hver morgen kryber jeg op fra havet af Frøydis Sollid Simonsen minder stilmæssigt om "Vær god ved dyrene", da begge bøger har meget korte kapitler og bruger skæve videnskabelige facts til på en poetisk måde at belyse svære følelser