Lektørudtalelse

Forfatter: Julie Arndrup

Kort om bogen

Dejlig oplæsningsbog for de 7-11-årige - eller for bogelskere i alle aldre - om at elske bøger og bruge sin fantasi

Beskrivelse

Anna er flittig biblioteksbruger og gode venner med bibliotekaren. En dag finder hun ud af at de bøger der ikke bliver lånt ud skal kasseres, og det har hun svært ved at bære. Hun igangsætter derfor en redningsaktion for at låne bøgerne ud. En dag får hun en særlig bog af bibliotekaren, som ikke har nogen slutning og alle bliver meget vilde med den bog. Anna prøver selv at finde på en slutning og sætter sig for at finde ud af hvem forfatteren er

Vurdering

En fantasifuld og fabulerende historie om at elske bøger og historier og de personer man lærer at kende i historierne. Fortællingen har flere spor, der er både redningsaktionen som man ikke rigtig får en løsning på og den hemmelige forfatter og bogen uden slutning. Men måske er det bogens egen præmis - at fantasien ikke har nogen grænser og at fortællingerne ikke ender. Illustrationerne af Lisa Aisato, som vi også kender fra bl.a. Ib er et æg, er absolut fantastiske. Poetiske, drømmende og meget passende til denne fortælling

Andre bøger om samme emne

Andre højtlæsningsbøger i samme poetiske stil, for og om bogelskere, kunne være fx Hr. Morris Lessmores blændende, bevingede bøger eller Barn af bøger