Lektørudtalelse

Forfatter: Erik Elkjær Koch

Kort om bogen

Jens Christian Grøndahl rejser til Lampedusa for at undersøge, hvordan flygtningekrisen påvirker vores kultur og selvforståelse. Overvejelserne får vi i dette rejseessay, som henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur og politik

Beskrivelse

Essayet er delt i 11 afsnit og strækker sig over perioden 2015-2016, med fokus på rejsen til Lampedusa i februar-marts 2016. I hovedparten af bogen gengiver Grøndahl de samtaler, han har haft med forskellige personer undervejs på sin rejse, og han reflekterer nu over de ord, der blev sagt. Derudover formidler han sine indtryk af personerne, og omgivelserne, hvor disse møder finder sted. Han taler bl.a. med en filosofiprofessor i Rom, en italiensk forfatter, en "bed & breakfast"-ejer på Lampedusa, øens præst, borgmesterens talsmand, en diplomat fra kulturministeriet, og en 21-årig flygtning fra Gambia

Vurdering

Gengivelsen af samtaler og intellektuelle refleksioner gør hele projektet lidt distanceret og abstrakt ligesom den gennemgående modsætning mellem danskernes frygt og italienernes åbenhed giver et lidt unuanceret indtryk. Til gengæld formidles masser af kulturhistorisk viden og kulturpolitiske overvejelser i et velformuleret sprog

Andre bøger om samme emne

En anden nyere titel, der i essay-form behandler flygtningekrisen, er Flugten til Europa fra 2015 af Klaus Rothstein. Temaet er også her, hvordan vi passer på vores land samtidig med, at vi viser medmenneskelighed