Lektørudtalelse

Forfatter: Helle Winther Olsen

Kort om bogen

En vild og dyster kærlighedshistorie fra New York i tiden efter 9/11 mellem den kinesiske illegale indvandrer og den psykisk syge Irak-veteran. Kan læses af alle, der værdsætter stor og samfundsspejlende litteratur

Beskrivelse

De kalder sig en hær. En deling på to, der skal bekæmpe de svære udfordringer, livet som hhv. illegal immigrant og krigsveteran med traumer byder på. Den unge kinesiske Zou Lei er ankommet fra en fjern kinesisk provins og frister et modbydeligt og uappetitligt liv på bunden af det kinesiske immigrantmiljø i NY. Hun bumper ind i den dybt traumatiserede Irak-veteran Brad Skinner, som pumpet af medicin forsøger at glemme krigens grusomheder. Mellem disse to sårbare mennesker opstår et kærlighedsforhold, der leder læseren igennem nogle samfunds- og livsvilkår, der spejler tiden lige efter 9/11. Atticus Lish har vakt opsigt med denne debutroman

Vurdering

En medrivende og bevægende roman, som trodser håbløshedens scenarier og en grundtone i mol og viser glimt af varme, kærlighed og humor. Det sproglige overskud aflæses i et originalt sprog, der blander monolog og direkte tale med charmerende hensyntagen til kinesisk ordstilling. De to hovedpersoner brænder sig fast hos læseren

Andre bøger om samme emne

Andre amerikanske forfattere der beskæftiger sig med både New York og samme tidsepoke er fx Don DeLillo, Jonathan Lethem og Jonathan S. Foer. Men hos Lish dykker man helt ned på samfundets bundByen brænder