Lektørudtalelse

Forfatter: Sanne Caft

Anvendelse/målgruppe/niveau

Skæv, sær og omtalt roman, der har fået både bragende og mere lunkne omtaler og derfor vil have et interesseret publikum. Det er en fremtidsfabel, en samfundskritisk sci fi og en fabulerende fortælling om den borgerkrig, der rasede i Danmark i årene 2018 til 2024 og så om klassekampe, økonomisk krise, rigdom og ekstremer

Beskrivelse

Forfatteren debuterede i 2010 med novellesamlingen Mount København, som han modtog Danske Banks Debutantpris for. Han fortsætter stilen med nutids/fremtidsfortællingen om den 475 år gamle rigmand, der filosoferer til sin talende border collie om livet, den tabte kærlighed og alt (u)muligt andet. Forsiden er bedragerisk enkel i sort med guld/hvid tekst, mens bagsideteksten perfekt formidler både indhold og tone

Sammenligning

Forfatterens første roman Mount København, der kom i 2010 handlede om det 3.500 meter høje bjerg, som Danmark havde ladet opføre på Avedøre Holme. Stilen var syret, indfaldene gakkede men alligevel med en egen sær logik, der udfordrede læserens antagelser om, hvordan verden bør se ud. Den danske borgerkrig 2018-24 har samme syrede indfald og indbyggede logik

Samlet konklusion

Rablende velskrevet, tankevækkende fremtidsfabel med højoktant nutidsfokus i forfatterens energiske prosa. Har fået megen omtale og har et publikum hos dem, der ellers læser Villy Sørensen eller Svend Åge Madsen eller måske Jose Saramargó