Lektørudtalelse

Når M.S. kalder bogen Fremtidsminder, kan det være, fordi han forsøger at inddrage alle de forestillinger om fremtiden, som mennesker kan tænkes at have haft, samtidig med at han prøver på at nå igennem dem frem til sine egne fremtidsvisioner. Der er tale om lyrisk kortprosa fra ganske få linjer til et par sider, og fra starten gør M.S. opmærksom på, at han betragter sig selv som en seer, der skal lede læseren gennem gamle verdener og forunderlige forestillinger. Drivkraften i ekspeditionen ind i fremtiden er kærligheden, som gennemstrømmer universet og når ind i hvert menneske, og i M.S.s visioner har menneskenes fremtid i høj grad en plads i universet, selv om kun månen indtil videre er sparsomt inddraget. I tekster hvor det jordiske skyggeliv står udspændt mod en livsdans på fremmede planeter, mærker man virkelig intensiteten - med mindelser om store visonærer som Blake, Rimbaud, Fkelof - men ellers må man nok sige, at bogens sproglige absraktions-niveau er fuldt på højde medambitionerne bag og desværre gør den en smule kedsommelig