Lektørudtalelse

En berømt børnebogsforfatterinde Lise Mendus, der er domineret af og bange for husets unge pige, Gitte, tager en dag for mange sovepiller, dog efter først at have ringet til sin psykiater, så man når at udpumpe hende. På Slatshospitalet fører hun lange samtaler med stemmer der dirigerer hende og driver hende til vanvid. Hun er meget mistroisk over for hele sin familie, og især over for Gitte. Til slut kommer hun dog igennem krisen, hendes mand henter hende hjem til et nyt og bedre liv. Gitte sendes bort til Kibbutz, og Lise beslutter sig til atter at skrive en bog: Ansigterne, de ansigter, hun så ofte har set under sin sygdom, når hun hørte stemmerne. Romanen er lille, nærmest en stor novelle, og den virker lidt tung og trist. Der findes dog et par romantiske digte, ligesom en rosenrød slutning er sat på. Trods det, at bogen er sat med meget store typer, vil den næppe finde mange ældre læsere, ligesom den heller ikke" er egnet til ungdomshylden. Den bør dog i behersket antalfindes i øvrige biblioteker