Lektørudtalelse

Forfatter: Hans Pedersen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

Bogen indeholder seks allegoriske eventyr: Den egoistiske kæmpe, Nattergalen og rosen, Den hengivne ven, Den lykkelige prins, Den enestående raket og Den unge konge. De ftre første har førværet udgivet sammen på dansk, første gang i Æventyr, 1911 og sidst i Den lykkelige prins, 1970. Den egoistiske kæmpe og Den lykkelige prins findes også i flere danske læsebøger af ældre dato. Denlykkelige prins er samtidig både sentimental og skrækindjagende og vil nok virke voldsom på mindre børn, hvorimod Den egoistiske kæmpe, der er et sindbillede på Jesus, sammen med de øvrigefortællinger, der alle har eventyrets kendetegn i sig, bedre vil kunne accepteres af mindreårige. De fleste af historierne røber påvirkning af H.C. Andersen, bl.a. skaber Nattergalen og rosenstærke mindelser om Historien om en moder. Bogen, hvis lay-out præges af store typer og dejlige farvetegninger, kan selvlæses fra ca. 11 år, men vil nok gøre sig bedst formidlet gennem en voksenoplæser. Den flotteomslagsillustration viser en gammel by i snevejr og indeholder sentenser fra et af eventyrene