Lektørudtalelse

Forfatter: Mona Madsen

Indscannet version af gammel lektørudtalelse

"Kun et knust hjerte er helt ..." Dette ordsprog indleder S.B.s nyeste "føljeton", hvori det afsløres, at hin Suzanne, som besværgende råbte Fri os fra kærligheden, samtidig drømte omtotalopslugende parforhold og ægteskab; samhørighed og tryghed på legal recept. Men hendes elskede, "fødselslægen", vil kun acceptere hendes ja til ham, hvis det kombineres med et nej til andredele af hendes liv. Suzanne gør sit bedste for at krympe til hans målestok, ophøjer endda i en periode lidelsen og selvudslettelsen til at være livets og kærlighedens sande væsen - men mod mandligusikkerhed og mindreværdsfølelse kæmper selv sexualiteten forgæves. Tilbage står Suzanne - nogle år ældre og stærkere, med både indre og ydre tatoveringer. Den over 400 sider langepassionsberetning giver et veltilrettelagt kig ind bag den glamouriserede facade, forfatterinden hidtil med flid har opbygget (angiveligt for at "sikre sig en ægte anonymitet..."). Desuden er dermed blød hånd drysset stumper af eksotiskerotik i diverse verdensdele. Imaget skal åbenhart stadig plejes. Bogen er lang, men så velskrevet, at den kun sjældent bliver trættende - og den vilafgjort blive et tilløbsstykke overalt i landet