
Sådan kan du benytte biblioteket hjemmefra
Er du ikke meldt ind på biblioteket? Ikke noget problem - det kan du gøre hjemmefra, bare du har dit NemID.
Så længe du bor i Holbæk Kommune, kan du benytte dig af disse gode tilbud:
eBøger, lydbøger og podcasts hos eReolen
På eReolen kan du finde både ebøger, lydbøger og podcasts for både børn og voksne.
Du kan låne 4 lydbøger og 6 e-bøger om måneden på eReolen. Enkelte titler, ofte de nyeste, vil skulle reserveres. Derudover er der nogle "ekstra titler", som ikke tæller med i din kvote, og som du altid kan låne, uanset hvor meget du har i forvejen.
eBøger og lydbøger på engelsk hos eReolen Global
eReolen Global er bibliotekernes tilbud af engelske e-bøger, eTegneserier og netlydbøger - du finder både skønlitteratur og faglitteratur, og noget til både børn og voksne.
Du må have 2 lån ad gangen. Du kan returnere et lån, når det passer dig, og så tæller den ikke længere med i dine lån.
Film og serier på Filmstriben
På Filmstriben kan du se en række film og serier.
Du kan se 6 film eller serie-afsnit pr måned, dog kun 2 om ugen.
Magasiner og blade hos RBdigital Biblioteksvagten
Via Bibliotekets RBdigital pakke kan du hente 400 forskellige e-magasiner, du kan læse på din computer, mobil eller tablet.
Du kan hente så mange magasiner, som du har lyst til.
Biblioteksvagten
De danske biblioteker er lukket ned de næste 14 dage, men du kan stadig benytte Biblioteksvagten. De vil besvare alle spørgsmål bedst muligt – dog uden adgang til bibliotekernes fysiske samlinger.
Få hjælp til at komme igang
Oplever du problemer med at bruge nogle af vores tilbud, kan du altid skrive eller ringe til os - så hjælper vi dig igang.