Personalets favoritter - Jannie
Personalets favoritter - Jannie

Personalets favoritter - Jannie

11.02.21
Jannie, som er bibliotekar, anbefaler:

Skam: noveller

Hvis du er til korte fortællinger som alle har skam som tema, så kan du godt kaste dig over denne bog. Bogen indeholder 14 noveller skrevet af danske forfattere som blandt andet Lone Hørslev, Lars Daneskov, Sarah Engell m.fl.

I Lone Hørslevs novelle ”Kulhydrater” møder vi Josefine som er overvægtig. Josefine skammer sig over sin overvægt og ser sig selv som klam og blottet for selvrespekt. Hun sidder på en restaurant og venter forgæves på en date som aldrig dukker op. I afmagt får hun spist en lille kage og det sætter skub i tankerne om kulhydraterne.

I Lars Daneskovs novelle handler det om at skille sig ud. Lau er efter et sygdomsforløb død og vi lander midt i hans begravelse. Fortælleren i historien er Laus barndomsven og igennem hans øjne oplever vi brudstykker af deres barndomsminder, som afslører de to drenge nøgne sammen på barndomsværelset. Laus far kan ikke acceptere at sønnen er homoseksuel og Lau flytter fra byen.

Bogen er målrettet unge, men kan sagtens læses af voksne.

Skam kan lånes som ebog på eReolen.