Personalets favoritter - Hanne
Personalets favoritter - Hanne

Personalets favoritter - Hanne

15.02.21
Hanne, som er systemadministrator, anbefaler:

Det Kongelige Teater Xtra

Noget af det jeg savner rigtigt meget i denne Coronatid er at komme i teatret.

Heldigvis har Det Kongelige Teater lagt en masse af deres forestillinger på nettet, så man kan streame dem hjemme i stuen.
Det er selvfølgelig ikke det samme som at komme i teatret og få den helt bestemte stemning der er ved at sidde i salen og se både sangere, balletdansere, skuespillere og musikere live, men det er bestemt et rigtigt godt alternativ.

På Det Kongelige Teaters hjemmeside kan man se skuespil, balletter, operaer, koncerter samt en del bag scenen. Der er også lavet en speciel børneside med forskellige aktiviteter.

Du kan se og høre det helt fantastiske udvalg på Det Kongelige Teater Xtra. Sæt dig godt tilrette i sofaen, stream det på dit TV og skru op for lyden….så er det næsten som at være der selv.

God fornøjelse i ”teatret”!