Personalets favoritter - Anne-Mette
Personalets favoritter - Anne-Mette

Personalets favoritter - Anne-Mette

15.02.21
Anne-Mette, som er børne- og ungebibliotekar, anbefaler:

Vitello-serien af Kim Fupz Aakeson

I år har jeg begået den mest utilgivelige fejl. Jeg glemte bøgerne til godnatlæsning, da vi kørte på vinterferie! Mine børn var klar til at give mig til en ny familie... Jeg blev reddet på falderebet af eReolen, for her fandt jeg serien om Vitello af Kim Fupz Aakeson.

Nu har vi læst 'Vitello bygger en afskyelig snemand' og 'Vitello går til pigefødselsdag', begge bøger handler om Vitello som får fantastiske idéer, og kommer så grueligt galt afsted. Jeg elsker at læse dem op, for jeg kan få lov til at give den gas med sjove oplæsningsstemmer og lydeffekter. Mine børn elsker også bøgerne. Eneste ulempe er, at vi sjældent får stoppet efter én historie, og så kan putningen godt blive lidt lang.

Vitello-serien kan lånes som billedbøger, lydbøger og ebøger på eReolen.