Klimalitteratur

08.01.20
2020 bliver naturens år. DR, Naturstyrelsen og landets Naturhistoriske Museer, er blot nogle af de kræfter, som kommer til at iværksætte et nationalt samlingspunkt, hvor vi alle får mulighed for at blive klogere på naturen. Netop i en tid, hvor bekymringerne om klimaet bliver mere og mere presserende - på alle niveauer: for det enkelte individ og for den politiske dagsorden - og naturligvis også litterært, med flere og flere klimalitterære udgivelser.

Hvordan ser vi naturen? Det er det helt afgørende spørgsmål som klimalitteraturen på forskellig vis kredser om - og dermed er økokritikkens undersøgelse af forholdet mellem litteraturen og det fysiske miljø måske mere højaktuelt end nogensinde.

I 2019 blev Danmarks første klimalitteraturfestival Klima&Litteratur afholdt. Her kan du læse artiklen: Klimakrisen i dansk litteratur er værd at beskæftige sig med, af festivalleder, Anna Chris Thompson.

Den grundlæggende økokritiske antagelse, som tydeligt ræsonnerer i klimalitteraturen er, at den vestlige historiske opdeling mellem natur og kultur er både kunstig og forfejlet.

I klimalitteraturen, indtager økopoesien en central rolle, med flere repræsentanter, blandt især yngre danske digtere og forfattere. Et økopoetisk karakteristika er opløsningen af den antropocentriske tænkning: menneske og natur flyder sammen i en fundamental forbundethed.

Poesien spiller en væsentlig rolle i klimalitteraturen, da den ofte anses for at være en genre med en særlig sensibilitet og styrke ift. at udforske ændringerne i menneskets natur- og omverdensforhold. [2]

Samtidig er det dog vigtigt at nævne, at der er en overraskende stor genremæssig spredning blandt de klimalitterære værker. Klimafiktion omtales ofte som Cli-fi, og det rimer ikke på sci-fi uden grund, da disse ofte har et dystopisk og apokalyptisk afsæt, dog på forskellige måder og i varierende grad.

Både cli-fi og økopoesi pendulerer i spændingsfeltet mellem utopi og dystopi: ”På den ene side er der et kritisk potentiale. Her fungerer litteraturen som et spejl, der holdes op for vores handlinger og tydeliggør det håbløse i dem. På den anden side er der et utopisk potentiale, hvor litteraturen kan komme med nye ideer til den fremtid, vi går i møde.” [3]

Klimalitteraturen sanseliggør vores økologiske bevidsthed. Den skaber et refleksionsrum i en virkelighed, hvor vi har indset, at mennesket ikke er altings målestok, men at vi flyder ud, i opløsningen mellem menneske og natur.

Læs mere på Litteratursiden.dk

Materialer
  • Bog

Træmuseet

Af Christian Yde Frostholm (2018)
Læs mere
  • Bog

Efter solen : noveller

Af Jonas Eika (f. 1991) (2018)
Læs mere
  • Bog

Teotwawki : imens i Serbien - 99-2001

Af Lars Skinnebach (2018)
Læs mere
  • Bog

Havbrevene : prosa

Af Siri Ranva Hjelm Jacobsen (f. 1980) (2018)
Læs mere
  • Bog

Syndflodens år : roman

Af Margaret Atwood (2011)
Læs mere
  • Bog

Vejen : roman

Af Cormac McCarthy (2008)
Læs mere
  • Bog

Redningsafstand : roman

Af Samanta Schweblin (2017)
Læs mere
  • Bog

Begyndelser : roman

Af Carl Frode Tiller (2018)
Læs mere
  • Bog

Biernes historie : roman

Af Maja Lunde (f. 1975) (2016)
Læs mere
  • Bog

Blå : roman

Af Maja Lunde (f. 1975) (2018)
Læs mere
  • Bog

Morgendagens odds

Af Nathaniel Rich (2015)
Læs mere
  • Bog

Solar : roman

Af Theis Ørntoft (2018)
Læs mere