August måneds bog
August måneds bog

Fra gemmerne: månedens særlige bog i august

01.08.19
Hver måned finder vi en særlig bog frem fra gemmerne og udstiller på Holbæk Bibliotek. Det er fine bøger, de fleste gamle, og noget slidte, men godt boghåndværk og ofte i en kunstnerisk smuk udførelse.

Kig forbi og tag et forsigtigt kig – månedens særlige bog er placeret på en pult ved indgangen på Holbæk Bibliotek.

August måneds bog:
Digteren Ole Sarvig er næsten glemt i dag. Det er synd og skam for han skriver så smukt og poetisk. Et fint eksempel er bogen: ”12 strofer af Vejens mysterium” udgivet i 1981 i anledning af Sarvigs 60-årsdag.  Bogen indeholder også 5 grafiske blade af Svend Wiig Hansen. De er udført som linoleumssnit i to farver. Bogen er fremstillet i 500 signerede eksemplarer og på Holbæk Bibliotek er vi de lykkelige ejere af eksemplar nr. 339.