Coronapas på biblioteket

16.04.21
Vi holder åbent igen. Du skal vise coronapas for at komme ind på biblioteket.

Når du fra den 21. april vil benytte biblioteket i Holbæk, Jyderup, Svinninge eller Tølløse skal du fremvise coronapas og gyldigt ID til personalet ved indgangen til biblioteket hvis du er over 14 år. Du kan læse mere om coronapasset på coronasmitte.dk

Gyldigt coronapas:

  • fremvisning af negativ test (max 72 timer gammel)
  • bevis på gennemført vaccination
  • tidligere smittet med COVID-19, kan du bruge det som dokumentation ved at vise testsvaret fra din positive test (14-180 dage). 

Vi holder åbent på bibliotekerne i den betjente åbningstid. Se vores åbningstider her

Du skal stadig bære mundbind/visir når går og står på biblioteket.

Du kan aflevere uden coronapas

Det er stadig muligt at aflevere materialer uden coronapas. Aflevér i de opstillede kasser ved indgangen til biblioteket.

Bestil og hent

Har du ikke mulighed eller lyst til at komme ind på biblioteket kan du fortsat benytte vores tilbud om "Bestil og hent". Bestil materialer på vores hjemmeside, app og i bibliotek.dk - og afhent dem ved vinduet.
Læs mere om bestil og hent her
 

Aflevér gamle materialer

Siden d. 12. december 2020 har Holbæk Bibliotekerne været lukket pga. covid-19 restriktionerne. Alle de materialer med afleveringsdato fra 12. december 2020 til 21. april 2021 kan du aflevere gebyrfrit frem til og med den 31. maj.